Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger
ved Lindenborg Å

 

 

Haalsbro Fiskerikonsortium (stiftet 1947)

Lindenborg Å ved Haalsbro


På det mellemste stykke af Lindenborg å, ved Haalsbro, har vi vores fiskevand, som strækker sig fra ca. 1 km. opstrøms Haalsbro til ca. 3 km. nedstrøms. Åen er her meget varieret med brede og smalle løb, bløde og skarpe sving, og en vanddybde der veksler fra hurtige stryg til 3 meter dybe høller.

I de senere år har arealerne dog været plaget af lokale oversvømmelser grundet kraftig grødevækst i åen, hvilket til tider kan gøre det vanskeligt at færdes i terrænet. Men år med normal nedbørsmængde og en grødeskæring på de rigtige tidspunkter gør, at det er et udmærket terræn at færdes i.

Konsortiet har max. 40 medlemmer. Der optages nye medlemmer på anbefaling, dog må der påregnes nogle års ventetid.

Lidt om fiskeriet:
I det efterfølgende beretter et af vore medlemmer, Karsten Jensen, om fiskeriet:

"Jeg færdes ofte ved vores fiskevand og hvis ellers der udvises den fornødne forsigtighed ved færdsel i terrænet, så venter der ofte store oplevelser, og her tænker jeg ikke kun på det alm. dyreliv, som i øvrigt er meget rigt i området.

Ved udgangen af maj måned ankommer de første havørreder, eller er på træk, så nu er der al gyldig grund til at starte fiskeriet. På vores stykke af åen sker det hvert år i starten af juni, at der ankommer par store fisk. Den største af disse stiller sig ved modsatte brink, lige ovenfor svinget som jeg kalder ”Haalssvinget” der er et dybt 90˚ sving. I de første par uger kan det iagttages, hvorledes sådan en stor fisk markerer sit territorium. I den ”gyldne time” starter det med par store plask, hvorefter fisken stiller sig lidt frem i åen. Flere gange har jeg fået den til at tage fluen, men gang på gang sker der det, at fisken ikke vil vende, og således kroge sig selv, og så kan man jo stå der og ”trække tov” med fisken som sejrherre hver gang. Om morgen er en sådan størrelse fisk virkelig aktiv, imponerende ser det ud, når den for fuld damp drøner 200 meter op- og nedad åen for at markere sit territorium, at kaste fluen ud mod en sådan fisk kan virkelig få adrenalinen til at pumpe.

Med hensyn til vandstand kan denne aflæses ved Haalsbro. Min og andres erfaring er, at vores stykke fisker bedst, når måleren står på 70. Højere vandstand får fiskene til hurtigere at søge længere op ad åen, hvorimod en vandstand på 70 eller lavere får fiskene til at søge mod hullerne, og når først de har stået der et par dage, bliver de oftest stående, indtil de eventuelt bliver fanget. Dog skal det lige indskydes, at har en stor fisk stået det samme sted i mere end 2-3 uger, ja så er den vanskelig at få til at tage fluen, nærmest umulig, og den kan faktisk have en negativ effekt for et fiskevand, idet dens tilstedeværelse ofte gør, at ingen andre fisk har lyst til at tage ophold.

Jeg husker en episode i starten af 90’erne. En stor fisk havde indtaget ”Haalssvinget” og der var sket dette, at tidlig om morgenen havde jeg haft den på fluen hvorefter den gik i overfladen uden at vende, men blot stod og rystede hovedet fra side til side, for til sidst at slippe krogen. Jeg var lettere rystet ovenpå denne oplevelse, for fisken var bestemt ikke lille. Nu er lystfiskere ikke just kendt for at underdrive, men fisken var virkelig stor, mindst 1 meter. Der var ingen vidner til episoden, så jeg tog til åen igen om aftenen for at prøve den igen. Ved åen kunne jeg konstatere, at jeg bestemt ikke var alene, der gik fem andre medlemmer af foreningen og fiskede. På et tidspunkt var vi alle samlet og stod og småsnakkede lidt om hvor vi ville fiske, hvad vi havde oplevet o.s.v. Jeg havde indtil videre, ikke særlig kollegialt, tiet om min oplevelse om morgenen, i håb om at jeg kunne være den første til at lægge fluen ud på storfiskens plads. Men jeg kunne godt have sparet mig mine ”skumle” hensigter, for allerbedst som vi står og snakker hører vi den kendte hvislen af en fisk, der i et spring bryder vandoverfladen. Alle vender sig mod lyden og kan nu iagttage ”min” fisk frit svævende i luften, hvorefter den landede i et gevaldigt plask. Herefter gik alt stærkt, og det kan være lidt svært at beskrive, for inden jeg kunne nå at blinke med et øje, var mine fiskekammerater i fuld fart på vej ned af åen mod fisken, ja faktisk løb de så stærkt, at man knapt kunne se deres r.. for bare støvlesåler.

Fan.... også nu var ”min” fisk opdaget, men for at gøre en lang historie kort, kan jeg fortælle, at jeg ikke siden mærkede noget til storfisken. En uges tid efter fik en af mine fiskekammerater (Hans Christensen) kontakt med fisken, og det i den grad, at hans stang buede som var det en ostehøvl, idet fisken, efter at havde taget fluen, gik dybt ned i høllet, og som det sker så tit, fisken vandt slaget. Det var en noget chokeret Hans jeg snakkede med bagefter. Lettere rystet fortalte han, at nok havde han set store havørreder i Karup å og store fisk i British Columbia, men denne fisk slog alle rekorder!

Ja, jeg kunne fortælle mange lignende historier, ikke kun fra Haals men også fra mange andre strækninger af Lindenborg å, som på trods af periodevis iltmangel i de senere år, huser stadig større og større fisk. Sidstnævnte er ikke kun en påstand men fakta ud fra min fangststatistik som fortæller, at for 10 år siden lå snitmålet på ca. 45 cm. men i de senere år, er det lige så stille steget til ca. 54 cm.

Min største fisk i Lindenborg å fangede jeg om morgenen den 28. juli 1992. Det startede med, at jeg om aftenen i et sving så en pæn stor fisk springe helt ovenud af vandet. Først da mørket begyndte at sænke sig, listede jeg op til hvor jeg havde set fisken springe, og lagde et par kast ud uden det syntes at interessere fisken, hvorefter jeg fortrak fra stedet, dog med dette i baghovedet, at ville vende tilbage lige når det lysner. Nu skal det siges, at på pågældende standplads har jeg igennem tiden fået en del fisk, specielt om morgenen. Lige ovenfor svinget hvor jeg så fisken springe, er der en ”gryde” med bar sandbund, hvor større fisk godt kan lide at stå tidligt om morgenen, inden de trækker ned i høllet igen. Så klokken 3.30 listede jeg op til fisken igen og placerede mig lidt ovenfor nævnte ”gryde”. Som flue havde jeg valgt en Godnat dobbelt str. 2 og forfangsspidsen var 0.40mm. 5 meter flueline blev kørt af hjulet og fluen blev lagt perfekt ud uden nogen blindkast. Straks efter at fluen havde taget vandet, var der fast fisk, og som jeg altid gør, når jeg mærker fisk, strammede jeg op i en sej bevægelse udmundende i højt løftet stang. Med stangen højt løftet og kort line er man faktisk i stand til at manøvrere en fisk hvorhen man vil, trækker man nedad strømmen går fisken opad, trækker man opad strømmen går fisken nedad strømmen, på denne måde kan man på en hurtig og effektiv måde hurtigt udtrætte en fisk! Det tog også under 10 minutter så lå fisken i græsset, 81 cm. 13 pund."

...og sådan slutter Karsten Jensen beretningen om fiskeriet ved Haalsbro.

TIL FORSIDE