Projekt Gydegrus - Lindenborg Å Sammenslutningen

Sammenslutningen af Sports- og lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å har taget konsekvensen af, at naturen - og fiskene - tilsyneladende kan klare sig selv, og agter at agere fødselshjælper for naturen. Åen er erklæret næsten selvreproducerende med fisk, men hvorfor ikke gøre det endnu bedre? Der er steder nok, der trænger til en hjælpende hånd.

Projektets baggrund
Filosofien bag "Projekt GydeSkelbæk efter restaurering - foto Anders Toft Jensengrus" ligger gemt i situationen efter at biologerne i år 2000 erklærede Lindenborg Å-systemet for næsten selvreproducerende. Udsætningsplanen gav kun grønt lys for udsætning af 1100 stk. ½-års ørrredyngel  (+ evt. ønsket "put and take" udsætning af store fisk over 30 cm).

For at producere selv en så lille mængde yngel som 1100 stk., kræver forskrifterne, at man af genetiske grunde opfisker 25 hanfisk og 25 hunfisk. Erfaring viser, at trods omhyggelig håndtering, er el-befiskning, transport og strygning en stor belastning af de gydemodne ørreder, og der har været episoder, hvor en del af ørrederne ikke overlevede. Næsten alle foreningerne i sammenslutningen enedes derfor om at standse el-befiskningen, fordi stresspåvirkningen, både af de opfiskede gydemodne fisk og af fiskene generelt på en lang strækning af åen, ikke stod mål med den smule yngel, der var nødvendig til udsætning.

Det er Sammenslutningens opfattelse, at el-fiskeri, yngelpleje og udsætning af fisk altid kun er en nødløsning, hvis åens ørredbestand ikke er i stand til at reproducere sig i tilstrækkelig grad. Da Lindenborg Å-systemet ligger meget tæt på dette mål, har Sammenslutningen besluttet at bruge "naturmetoden" og skabe gode gydeforhold de steder i systemet, hvor dette endnu ikke er tilfældet. Tilstrækkelig vandmængde og vandkvalitet i den bæk, der restaureres er naturligvis en forudsætning. Projektet i Skelbæk og Hølbæk var det første skridt, og nye store projekter er fulgt efter. Projekt Gydegrus sker i nært samarbejde med de implicerede myndigheder og med stor hjælp fra DFU.

Og så har LS glæden af flere sponsorer, der finder det relevant at støtte sammenslutningens arbejde med at give en hjælpende hånd til naturen. Tak til dem!

På denne side står de seneste indslag øverst.


Skibsted Å og Tustrup Bæk under kærlig behandling

Udlægning af gydegrus ved TerndruplundIgen har der været gang i medlemmer fra Sammenslutningen med udlægning af gydegrus og skjulesten. Der blev arbejdet på to lokaliteter. 20 m3 grus er blevet udlagt ved Terndruplund. Desværre var det igen de aldrende medlemmer af åplejeudvalget der måtte lægge krop til, men heldigvis viste lodsejeren stor velvilje ved at hjælpe med at køre gruset frem til åen. Uden denne hjælp, ville der nok have været brug for ældreplejen.

Den anden opgave der blev lavet var udlægning af skjulesten på en strækning i Tustrup Bækken nedenfor Røde Mølle. Her tog medlemmer af Hålsbro sig af arbejdet supplere med et fra Vårst-Fjellerad. Der blev udlagt skjulesten på flere lige delstrækninger. Sten udlagt med passende mellemrum fordelt og spredt ud over vandløbets bredde. Det blev til i alt tre grabfulde kampesten. Dette arbejde blev gjort færdigt på omkring tre timer.

 

Der udlægges skjulesten i Tustrup BækSammenslutningen har flere store og små projekter på bedding. Hvis du vil hjælpe med til at forbedre forholdene for fiskene i åen, og dermed forbedre dine egne fangstmuligheder, så stil din arbejdskraft til rådighed. Du behøves ikke at deltage hver gang. Henvend dig til din formand.

Hilmar Jensen
Lindenborg Å Sammenslutningen

 

 

 

 

 


 

Vedligeholdelse af Skelbækken i Flamsted

Skelbækken i Flamsted var en af de første bække, hvor vi etablerede gydegrusbanker i 2004. Medlemmer fra Flamsted-Gerding Fiskeriselskab har hvert efterår siden gået bækken igennem for brøndkarse og andet uønsket plantevækst, så havørrederne har fri passage til gydebankerne. I de senere år har der ophobet sig en del slam og sand op opstrøms vores gydebanker. Her i oktober, gik vi bækken igennem og spulede den øverste gydebanke, da vi så til bækken 4 dage efter var gydebanken allerede fuldaf sand igen. Vi var nødt til at gøre noget drastisk. 14 dage efter var vi et hold fra Lindenborg Å Sammenslutningen, der fældede en del træer, så vi kunne få en gravemaskine ned til bækken for at grave det ophobede slam og sand op, dagen efter spulede vi gydegruset rent for slam og sand. Nu har havørrederne helt nyt grus at gyde i, og det holdes forhåbentlig sandfrit det næste år.

Se billedserie

Indlæg og billeder af Bjarne Christensen.


Gydegrus gav sved på panden

Jernbanebroerne over Lindenborg Å - lørdag d. 25. april 2015

Så er armene ved at være i normal længde igen efter lørdagens udlægning af 75 m3. gydegrus. Det var lig 10 lastbillæs grus, som en lille minilæsser skovlede op i en 10" rørledning, hvor det øverste 1,5 m. var skåret op, så det virkede som en tragt. En benzindrevet vandpumpe sørgede for en passende mængde vand, som skyllede gruset de 20 - 25 m. gennem røret ned til åen. Her blev det så fordelt i hele åens bredde - ca. 10 m. - med håndskov og rive. Røret var bundet op på stilladsbukke ned ad skrænten, og disse skulle med jævne mellemrum flyttes.
Vi regnede med at hele processen nok tog 3 - 4 timer, men uden pauser blev der arbejdet fra kl. 9 - 18, før hele dyngen var fordelt i åen.

Nu ligger Nordjyllands flotteste gydeplads så til gengæld og venter på at blive taget i brug - også af havørrederne. Lampretterne var de første på pladsen allerede dagen efter.
Da vi var flest, var 21 mand i arbejde. Med det til rådighed stående materiel, var det et passende antal mand til opgaven.

PS. Efter forlydender er der d. 2. april ved Storvorde (i Stenhullet) taget en 5.4 kg. blank havørred!!!

Steen Hessellund
Fjellerad Lystfiskeriselskab

fotos:
Bent Juhl


Arbejdsdag i Skibsted - Lyngby Å d. 26. oktober 2013

I åen var konstateret en reduktion af gydegruber på de bestående grusarealer. Det samlede anvendelige grusareal var reduceret dels på grund af sedimentvandring, men ikke mindst på grund af fiskenes graveaktivitet på det udlagte grus. På grund af denne var gruset sine steder blevet så tyndt, at det ikke kunne anvendes af fiskene som gydepladser. Derfor blev der givet tilladelse til at udlægge gydegrus på de steder, hvor der var tydelig tegn på tidligere sæsoners gydeaktivitet. Det var vigtigt at udlægningen sikrede bevarelsen af de huller der naturlig var skabt mellem gydepladserne som ”gemme/hvile”pladser for de gydemodne fisk.

Per Schaap

 


 

Kortlægning af ørredens gydepladser 2010 - 2011 i Lindenborg Å & Skibsted Å 

Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å har i perioden medio til ultimo februar 2011 gennemført optælling af gydebanker i Lindenborg Å og Skibsted Å. Resultatet af optællingerne fremgår af skema 1.  

Da der også tidligere er foretaget lignende optællinger i dele af nævnte åer, er resultatet af optællinger fra 2009 medtaget i dette års opgørelsen for at give et sammenligningsgrundlag fra tidligere. 

Medio januar 2011 satte et voldsomt tøbrud ind. Afstrømningen af smeltevand til Lindenborg Å og Skibsted Å var voldsom. Vandet steg mere end 1 m over middelvandstand for årstiden og sandvandringen var ekstrem høj. Under optællingerne konstaterede deltagerne betydelige sandaflejringer på brinkerne op til 1 m ind fra bredkanten. Selv gennem Rold Skov var der sandaflejringer på bredkanterne. 

Inspektionen af Lindenborg Å gennem Rold Skov afslørede, at havørrederne tilsyneladende ikke har benyttet de ca. 5 - 6 km åstrækning til gydninger, hvilket tyder på, at havørreden ikke har passeret trappen ved Røde Mølle. Årsagen til havørredens udeblivelse fra åstrækningen opstrøms Røde Mølle kan være sammenfaldet med en i forvejen meget dårlig fungerende laksetrappe kombineret med overisning af trappen og lav vandstand i første halvdel af vinteren. 

Mange tidligt på vinteren 2010-11 anlagte gydebanker var ved inspektionerne i februar måned 2011 udviskede. Disse gydebanker, der med et usikkert udseende er vanskeligt at skelne fra strømmens påvirkning af grusbunden, indgår ikke i optællingsmaterialet. Kun gydebanker med frisk ”vaskede” stenpukler indgår i opgørelsen.  Dette kan være en af forklaringerne på den konstaterede reduktion i antal gydebanker i forhold til optællingen i 2009.

Skema 1  

Gydebankeundersøgelsen i Lindenborg Å og Skibsted Å med tilhørende bække:

Stedbetegnelse:

Station nr.*

Antal gydepladser 2009

Antal gydepladser i 2011

Bemærkninger

1-2

 

3

omkring station 2, formentlig bækørred aktivitet?

3-17

 

1

I hovedløb, formentlig bækørred aktivitet?

3-4

Mere end 30

 

I hovedløb formentlig havørred /bækørred

5-6

 

32

havørred aktivitet

6-7

 

3

Mellem Nybro og Kovadsbæks udløb, havørred aktivitet

18

Ang. 12

Mere end 12

Kovadsbæk. Alle gydebankerne er talt opstrøms landevejen. De første anlagt ultimo november 2010.

Der kan sagtens være flere end de talte, da alle er placeret i det fredede område med afmærkning: ”adgang forbudt”

10

 

5

Luisendalstykket 50 m opstrøms broen. Ikke tidligere registreret aktivitet i hovedløbet. De enkelte banker af en 1m i omkreds.

58

3

1

Hølbækken, havørred aktivitet

59

5

9

Skelbækken, havørred aktivitet

22-23

 

4

Tustrup Bæk 300-415 m opstrøms stat. 23, havørred aktivitet

29

21

14

Mølledam til Terndruplund N syd for station 29

29

61

27

Terndruplund til amtsvej bro Lyndby nord for station 29

27

12

9

Opstrøms Mølledam ved Terndrup

38

14

7

Tilløb fra Siem Skov Astrupvej

37

0

1

Tilløb fra Mølle Skov

35-36

6

7

Agerbækken

43-45

63

51

Møllebæk

39-30

85

57

Ejstrupbæk

30-32

40

26

Skibsted Å hovedløb

I ALT

Mere end 352

269

Reduktion på mere end  25% sammenlignet med tællingen af gydebanker i 2009

*stationerne referer til FFI rapport nr. 150 – 2008 ”Udsætningsplan for Lindenborg Å” Distrikt 18 – vandsystem 03

 


Projekt Gydegrus 2010: Agerbæk ved Skibsted

Agerbæk etape III - kampesten og gydegrus justeres med håndkraft

27.-28. august 2010 gennemførte mandskab fra foreninger i LS det hidtil største delprojekt i Projekt Gydegrus's historie. Agerbæk udspringer syd for Skibsted og krydser Skibstedbrovej inden sit udløb i Skibsted Å.

Projektet falder i 3 etaper, hvoraf etape II og III blev gennemført i august. Etape I er planlagt til gennemførelse 13. november 2010. Der efterlyses mandskab. Alle interesserede i LS bedes henvende sig til deres respektive formænd.

Etape II og III blev udført af ca. 25 mand fra en række af LS's foreninger. Hertil kom maskinkraft:
Sloths Entreprenør og Naturpleje stillede med en gravemaskine og en rendegraver, betalt af Rebild Kommune. Udlægning af gydegrus og kampesten udførtes af Ferslev Entreprenør og Maskinstation for LS's regning.

I alt blev udlagt:

38 kubikmeter marksten på 20 - 40 cm diameter, heraf ca. halvdelen hentet uden beregning fra lodsejerens stenstak.

60 kubikmeter gydegrus fra grusgrav i Nysum.

6 kubikmeter stabilgrus til opbygning af sider i det nye stryg (etape II)

 

 

Etape I - udlægning af gydegrus og sten opstrøms Skibstedbrovej

Udføres i november efter nedvisning af Hestehov på bredderne

Etape II - opbygning af fiskepassabelt stryg ved Skibstedbrovej

Et styrt  på ca. 1 m lige nedstrøms broen under Skibstedbrovej blev fjernet, bækken blev forlagt mod vest i en svag bue og stryget opbygget som et dobbeltprofil. Der blev anlagt hvilebassinner på den stejleste del og en snoet strømrende mellem marksten nedstrøms.

Etape III - udlægning af gydegrus og kampesten nedstrøms stryget

Da der var brugt mange sten til stryget, blev beholdningen suppleret fra lodsejerens stenstak, hvor et udsendt arbejdshold kom på uventet hårdt sorteringsarbejde.

Agerbæk. Der sorteres marksten til brug i bækken

Agerbæk opbygning af stryg ved vejbro

 

En dygtig maskinfører gjorde den komplicerede opbygning af et helt nyt stryg nedstrøms Skibstedbrovej til en overkommelig opgave.

Agerbæk - arbejdshold på vej mod bækken

 

 

 

 

 

 

 

Mandskabet blev inddelt i hold, og så gik det afsted mod bækken. Arbejdet blev dygtigt ledet af projektleder Karsten Jensen fra LS.

 

 

 

Agerbæk

 

Agerbæk er klar til at modtage de gydende havørreder.

> Læs hvad Nordjyske skrev

> Se flere billeder fra projekt Agerbæk
 

 

 

 

 

 

 

 


Projekt Gydegrus 2010: Lindenborg Å i Gravlevdalen

I maj måned gennemførtes i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland udlægning af gydegrus i selve Lindenborg Å nedstrøms Nybro


 

Projekt Gydegrus 2007: Skibsted Å - Brøndum Bro og Gl. Skibsted Bro

Holdet i sving nedstrøms Gl. Skibsted Bro

Lørdag d. 27. oktober 2007 kl. 9 tog LS fat på nogle af de projekter. der er beskrevet i rapporten om fremtidsplanerne for Projekt Gydegrus. Scenen var Skibsted-Lyngby Ås nedre del ved Gl. Skibsted Bro og aktørerne var 11-12 af "Tordenskjolds soldater", solidt bakket op af 3-4 lodsejere med traktorer og gummiged.

Det tynde fremmøde gav anledning til mumlen i krogene om "at nyde uden at yde", men optræk til mytteri fortrak med det bløde efterårsvejr og det gode humør. Da solen brød frem omkring middagstid, hvor en del af holdet flyttede opstrøms til Brøndum Bro lige vest for Lyngby, var alt mismod fordampet, om end emnet "opbakning fra alle - overalt i systemet" nok vil dukke op på sammenslutningens kommende formandsmøde.

Åen ligger dybt under markerne, og grus kunne tippes direkte i vandløbet

De kyndige folk på holdet greb opgaven an med ildhu og armkræfter. Modellen er simpel - grus hældes i åen og fordeles i den lagtykkelse, det er aftalt med kommunen (selvom de gydende havørreder senere tilsidesætter denne aftale på det groveste). Herefter følger kampesten, der fordeles langs bredden på gydebanken og nedstrøms denne, både for at give stømlæ for fisk og "klemme åen lidt i siderne", hvor årtiers mishandling har gjort den bredere end aftalt i regulativet.Birgitte Josefsen på ladet

 

 

 

Valgkampen havde også fundet vej til Skibsted Å. Som det passer sig i et landbrugsområde, var det den stedlige venstrekandidat, der prydede ladvognen.

Traditionen tro var der solid opbakning fra Lodsejerforeningen ved åen, der stillede med tung maskinkraft og sørgede for at fragte grus og sten fra depotet i Lyngby frem til åen. Dejligt med støtte omkring sammenslutningens indsats fra den side. Tak for det! En anden sponsor var de danske lystfiskere, idet alle materialer var betalt gennem fonden for fisketegnsmidler, som bidrog med 11.100 kr. Udgifterne indskrænkede sig til rundstykker og en øl til de fremmødte.Ny gydebanke nedstrøms Gl. Skibsted Bro

I alt blev 40 m3 gydegrus og 20 m3 kampesten udlagt på de to lokaliteter. Og resultatet - ja det kan enhver bese fra hhv. Gl. Skibsted Bro og Brøndum Bro, og om en måneds tid kan der antagelig opleves havørreder på leg. De er i alt fald i åen og har været det siden slutningen af maj. Og lodsejeren - ja han er forhåbentlig glad og tilfreds. En kontrolmåling ved Gl. Skibsted Bro umiddelbart efter indsatsen viste, at påvirkningen af vandstanden lige opstrøms gydebanken var - et rundt nul!

Et emne, der har været diskuteret forud for dagens projekt er, hvor egnet de to specifikke lokaliteter er til placering af gydebanker. Skibsted Å på den nederste del er ikke verdens hurtigst flydende vandløbSkibsted å ved Brøndum Bro og er samtidig ramt af kraftig sanddrift. Forslag om sandfang opstrøms gydebanker har været bragt til torvs, både nu og tidligere.

Selvom anlæg - og vedligeholdelse - af et sandfang ligger udenfor rammerne af Projekt Gydegrus, og selvom det måske har lange udsigter, inden de to kommuner langs åen får taget de mange nye opgaver omkring vandløbene op på ansvarlig vis, så er og bliver sandfang et udtryk for symptombehandling! Den rigtige model er at opspore og stoppe kilderne til det sand, der vandrer ned af åen og ødelægger naturlige og anlagte gydebanker. Ligesom kommunerne har gjort med opsporing af punktkilder til forurening!

Åen ved Brøndum Bro efter projektet
Skulle vore 2 nyanlagte gydebanker sande til efter et stykke tid - ja så vil de alligevel gøre gavn! Vandløbskvalitetet og bundforholdene er forbedret i kraft af sten og grus, som betyder et varieret smådyrsliv og hurtig indvandring af især vandstjernearter. Og bankerne vil, selvom de ikke kaster optimale mængder yngel af sig, fungere som "aflastningsgydebanker", så de store mængder af havørred, der er i åen, ikke ødelægger gydesucces for hinanden ved ustandselig gengydning på den samme gode banke længere opstrøms.

Men lad os nu se: de hidtidige analyser på de tidligere projekter har vist, at afkastet af yngel har været over forventning god: Projekt Gydegrus 2007 er endnu et forsøg i fuld skala - erfaringer skal forsat gøres - og de resultater vi foreløbig har opnået er forrygende! Mon ikke historien gentager sig endnu engang. De oplevelser LS havde sammen med DFU under dette års bestandsanalyse, var meget bekræftende. Vi venter spændt på den samlede rapport, der forventes udsendt i det første halvår af 2008
 

Peter A. Larsen
28. oktober 2007

Se flere billeder


Fremtidsplaner for Projekt Gydegrus i 2007 og fremover

Læs rapporten om LS's planer for Projekt Gydegrus i 2007 (pdf - 6 MB)


Projekt Gydegrus 2006: St. Brøndum Møllebæk og Mastrup Bæk

Højt humør blandt deltagerne!I det 5 års handlingsprogram som Sammenslutningen (LS) har planlagt for restaurering af gydepladser i Lindenborg Å vandsystem, gennemførte medlemmer fra foreningerne tilsluttet LS i 2006 udlægning af gydegrus i henholdsvis St. Brøndum Mølle Bæk ved ejendommen Mølholm og Mastrup Bæk øst for Støvring. Tidlig om morgenen d. 04. november mødte ca. 30 mand frem til de nævnte to destinationer, hver medbringende rive og  skovl.

Begge projekter var på forhånd godkendt af den respektive vandløbsmyndighed. Mølle Bæk projektet var således godkendt af Skørping Kommune og Mastrup Bæk projekt var godkendt af Støvring Kommune.

Lodsejerforeningen bistod arrangementet med talstærk bemanding, godt hjulpet af tre traktorer med vogne med tiplad. Uden denne hjælp havde det ikke været muligt at udlægge gydegruset i Mølle Bæk. I denne bæk blev der udlagt 60 tons grus med kornstørrelsen som valnødder samt 10 tons store sten. De store sten skal danne skjul for den kommende yngel, og de store sten blev derfor båret og lagt på plads i vandløbet dels som kantsikring og dels i zig zag ned over strømmen, for at variere strømmen fra side til side. Udlægningen skete over en strækning på 180 m.

St. Brøndum Møllebæk med ny grusbundMastrup bæk lå bekvemt for lastbilerne med grusEn del af udlægningen skete langs landevejen St.Brøndum - Krastrup, hvilket gør det muligt for interesserede, der lægger deres vej forbi, at se gydende havørreder fra medio november til ultimo december. Skulle man være så heldig at se gydende havørreder, kan man jo gøre sig sine tanker og mindes dette syn tre år senere , når man fanger en af de havørreder, der blev grundlagt en novemberdag i 2006.

I Mastrup Bæk gik det legende let med udlægningen af i alt 80 tons gydegrus over en strækning på 200 m. Gydegruset blev leveret samtidig med udlægningen i bækken. Fra lastbilen kunne gruset via grab dumpes direkte på de forvalgte gydepladser.

Også her vil der blive udlagt store sten som yngelskjul og dirigering af strømmen i zig zag rende.
Projektet i Møllebæk er sponsoreret af St. Brøndum Sparekasse, der har betalt alle materialerne og Ferslev Entreprenør A/S, udførte transporten vederlags frit. Læs mere om vore sponsorer.

Per Schaap
05.11.06
 

Se flere billeder


Det går godt med vandløbsrestaureringen i Lindenborg Ås vandsystem. 

Det har været glædeligt at konstatere, at LS's bestræbelser på at forbedre og sikre havørredstammens naturlige selvreproducerende evne i Lindenborg Ås vandsystem er bekræftet endnu engang.

De udlægninger af gydegrus, der er sket de seneste to år, har i den forløbne sæson været meget produktive.  Allerede en uge efter, at der var lagt gydegrus i Skibsted Å medio oktober 2005, blev de første observationer på legende havørreder gjort.  Senere i løbet af november og december var der mange medlemmer, der rapporterede tilbage til LS, at der var observeret adskellige havørreder på leg.  Forventningerne til dette års undersøgelse af ørredbestanden på de etablerede gydebanker var således meget store. 

 

Forventningerne blev indfriet til fulde.  Der blev fundet meget høje tætheder af ½-års ørreder.  Da der i flere forgående år ikke har været udsat ørreder i åsystemet, stammer de fundne ½-års fisk alle fra den naturlige reproduktion.

På baggrund af observationerne, der blev fortaget lørdag d. 19. august 2006 under ledelse af fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DFU og med bistand fra LSs åplejeudvalg og Aalborg Kommune kan det konstateres, at på alle målepunkterne blev der målt en ørredtæthed på over 70 stykker ½ års ørred pr. 100 m2 .  Den nævnte tæthedsstatus er grænsen for en tilstrækkelig og god reproduktionsvne på en given åstrækning. 

 

 

 

Måleresultaterne er angivet i tabellen:

Strækning

Ørred

Andre fisk

Skelbæk

78 ½-års ørred & 2 ældre ørred

Ål, lampret & hundestejle

Hølbæk 50 m fra udspring

245 ½-års ørred & 27 ældre

Ål & hundestejle

Hølbæk 400 m fra udspring

127 ½-års ørred & 6 ældre ørred

Ål hundestejle

Skibsted Å ved Ejstrupbæk

383 ½-års ørred & 27 ældre

Lampret & hundestejle

Det ses at selv den lille Skelbæk, der ikke er bredere end 1 m, er med til at forsyne Lindenborg Å med fuld forsvarlig portion friske havørreder, og det på trods af sensommerens skybrud, der satte sit spor i Skelbækken.  Her måtte vi konstatere akut slam- og sandaflejring på store dele af gydebankerne.   Havde vi været det for uden ville målingerne antagelig have vist større fisketæthed end det faktiske måleresultat.  Skaderne er afhjulpet og etablering af sandfang vil forhindre en gentagelse.  Men projektet viser tros alt,  hvor lidt der skal til for at rejse yngeltætheden fra noget ubetydeligt til noget værdigfuldt for åen. 

Etablering af gydebanker alene gør det ikke.  Der er i forbindelse med alle projekterne samtidig sikret den nyudklækkede fiskeyngel gode opvækstmuligheder, ved at lægge skjulesten på et langt stykke nedstrøms for gydebankerne, dette sammen med varieret naturlig grødevækst sikre den spæde yngel den optimale opvækst. 

Under el-fiskerier så vi, at en lille sten eller tue af vandstjerne (se billedet) sagtens kan danne skjul for både 10 og 15 stykker yngel.

Således opmuntret fortsætter vi i år etablering af endnu en gydebanke i Mastrup Bæk og til næste år i 2007 af 2 gydebanker i Nysum området og endnu en i Skibsted Å nedstrøms Brøndum Bro.

LS havde gerne set, at samtlige projekter for årene 2004 til 2007 blev  taget med i vurderingen af den kommende fiskeribiologiske tilstand i Lindenborg Å.  Det vil imidlertid betyde, at den planlagte bestandsanalyse ledet af DFU skal skubbes et år ud i fremtiden, hvilket ikke er bestemt for nærværende.

Per Schaap

21.09.06


 


Statusrapport fra Skibsted - Lyngby Å


Gydebanke i Skibsted - Lyngby ÅLige en kort statusrapport fra Skibstedåen, jeg var tirsdag d. 6.december 2005 en tur nede for at se, hvordan gydebanker og åen ellers så ud. Der er nu 12 store gydegruber fordelt på alle 3 zoner, nogle af gruberne er over 3 m lange og der er gravet huller i gruset på op til 40 cm, ja nogle steder har de næsten fjernet gruset ned til sandet, og der er stor aktivitet. Jeg så 2 fisk direkte på bankerne og der var en fisk oven for bækkens udløb på 2-3 kg, hvor der også er gydet. Jeg har igen i dag været ved åen og der er stadig fisk på bankerne, det ser ud som om at de sidste dages regn har sendt flere fisk op.
 
Jeg har også kigget i Ejstrupbækken, og dér er der også gydet, jeg så dog ingen fisk, men flere steder var gruset banket godt op og vasket rent.

Jens Oluf Nielsen
8. december 2005

 

Billedet har Jens Oluf taget d. 11. december. Nu er der virkelig "bunkebryllup" på gydebanken. Hele 6 havørreder er i gang med gydningen på samme tid indenfor et lille areal.

Hvis nogen har glemt, hvordan det ser ud når havørrederne gyder, så se dette lille videoklip af gydende havørred, taget ved højlys dag i Valsgård Bæk af filmfotografen Torben Jensen. Sekvensen fylder kun 180 KB og kan ses med programmet RealPlayer (Basic version kan downloades gratis her).


Projekt Gydegrus - vandløbsrestaurering
i Skibsted - Lyngby Å

Se flere billeder

Projekt Gydegrus i aktionTidspunktet var d. 5. november 2005, stedet var ved 27 km-stenen på Hadsund landevej, der hvor Ejstrup Bæk løber ud i Skibsted Å. Medens dagen langsomt gryede samledes man omkring sig på marken nestrøms broen.

Det var fiskere med river og skovle, lodsejere med deres traktorer og vogne og maskinstationens ansatte med tungt entreprenør materiel, der havde sat hinanden stævne for, som aftalt med Amtet, at udlægge 200 kbm grus i Skibsted Å – det, der skal blive de kommende havørred- generationers "brudeseng."
 



Alle var indstillet på at løse opgaven, og alle ser med store forventninger frem til næste års bestandsanalyse, der lige som i år vil blive gennemført med bistand fra Danmarks Fiskeriundersøgelser.Morgensamling ved åen

Vejrudsigten havde ikke været lovende, regnbyger med vindstød af kuling styrke og ellers frisk til hård vind fra vest med regn og med nogen opklaring ind imellem.

Morgenen og de første formiddagstimer blev vejrmæssigt de bedste.Omkring 30 mand havde samlet sig omkring et improviseret morgenbord. Stående fortærede deltagerne rundstykker og frisklavet kaffe.

Projektet blev beskrevet og forklaret og rollerne blev fordelt:
 
Tre gydegrusbanker skulle udlægges, og nedstrøms for sidste gydebanke skulle der lægges store sten som strømlæ for den klækkede yngel og holdepladser for optrækkende gydefisk. På selve gydebankerne skulle der spredes store sten med tilsvarende funktion for yngel og større fisk.

 

Som sagt så gjort. Det første læs grus tippede i Skibsted Å lidt over klokken ni. Til at begynde med var teknikken den, at vognen bakkede til åbredden og læssede gruset ned i åen ned af udlagte slisker, der bestod af udlagte mobile spånplader. Som formiddagen skred frem, lærte erfaringerne traktorførerne, der var parret med det nødvendige mod, at kører vognen så langt ned ad den høje åbrink, at gruset blev leveret direkte i åen.


"Det går nu lettere med den der store skovl!"

Rendegraveren udførte det grove arbejde med at fordele gruset jævnt i ålejet, og de mange deltagere udførte den finere tilpasning af gruset og sørgede for, at åens naturlige fald blev fordelt jævnt fra begyndelsen af første gydebanke til slutningen af sidste gydebanke.

Dagen før var to reguleringsstryg banket ned og fjernet, kun de to såkaldte "kamelpukler" lå uberørt hen. For at sikre et jævne fald over hele gydeområdet blev de største sten i kamelpuklerne taget op genplaceret som kantsten. Rendegraveren tog det store slæb, men ind imellem blev der skovlet og revet på livet løs.

Grusdepot

2oo kubikmeter gydegrus og en anseelig mængde kampesten fylder godt i landskabet. Depotet var på en P-plads i Lyngby, og traktorer og vogne kørte i fast rutefart dagen lang.


Jeg kan længere end dig!Arbejdsleder Jens Oluf på inspektion - bestiller de noget?

Se flere billeder

Både på gydebankerne og på en lang strækning nedstrøms blev åen forbedret med en anseelig mængde kampesten - som kantsikring mod erosion og ikke mindst som strømlæ for store og små ørreder. Her var der virkelig brug for armkræfterne.

Da det hele var overstået, var der gået seks timer. Gydegruset havde ikke ændret væsentligt på vandspejlets højde i åen, således var vandhøjden uændret opstrøms første gydebanke og ca. 20 cm lavere nedstrøms sidste gydebanke. I alt blev der anlagt ca. 160 m gydebanke afbrudt af 2 dybe partier i åen. Partier som naturligt var dannet gennem årene, nedstrøms de tidligere reguleringsstryg. Her vil åvandet flyde langsommere, og partierne kommer til at fungere som sandfang til gavn for gydegruset.

Gydebanken vil blive tilset jævnligt i den kommende tid, og de nødvendige små justeringer vil blive udført løbende.

Per Schaap/ Peter A. Larsen
6. november 2005
 


Projekt Gydegrus - vandløbsrestaurering
i Hølbæk og Skelbæk


Et par weekender i oktober 2004, et halvthundrede par næver, traktorer, en gummiged, gode råd og et kursus leveret af Finn Sivebæk fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), velvilje fra lodsejere og bistand fra kommunen - og brudesengen var redt for Lindenborg Å's havørreder - i alt fald dem, der vil vove sig op i Skelbæk og Hølbæk ved Flamsted.

Læs om de første resultater.
Læs fiskeribiologernes vurdering af vandløbssystemet i Udsætningsplan for Lindenborg Å - 2000
Læs også: Status for vandløbsrestaurering og naturgenopretning i Lindenborg Å-systemet siden 1980


Skelbæk og Hølbæk

Begge vandløb fødes af kilder på kanten af ådalen. Skelbæk får vand fra et stort kildefelt lige nord for Flamsted by.

 

 

 

 

 

 

 

Gummiged med gydegrus

 

Hølbæk:
Først kom der materialer - masser af gydegrus i den rigtige blanding og kampesten til kanter og strømlæ. Ved Skelbæk blev omegnes stenstakke "plyndret", da depotet af sten var tømt. Da alt var færdigt, var over 100 tons gydegrus og et ukendt antal tons kampesten blevet omdannet til "brudeseng" for havørreder i de to bække. 

 

 

 

 

Udlægning af kampesten i Hølbæk

 

Hølbæk:
Så overtog muskelkraft opgaven og stenene fløj gennem luften.

 

 

 

 

 

Vandløbsrestaurering i Hølbæk

 

Hølbæk:
Så blev der revet grus og flyttet kampesten vådt i vådt - ja selv halmballer blev taget i brug som strømkoncentratorer ude i engen, hvor maskiner og trillebør kom til kort.

 

 

 

 

Vandløbsrestaurering i Hølbæk



Hølbæk:
Sådan skal det gøres - masser af grus og så kampesten til at indsnævre bækken, så regulativet passer. For man er jo et anstændigt kommunevandløb!

 

 

 

 

 

Vandløbsrestaurering i Skelbæk


 

Skelbæk:
Her var udfordringen stor - bækken ligger dybt i en slugt på den første del, så der blev bakket varsomt gennem bjørnklovildnisset med indbyggede væld.









 

Vandløbsrestaurering i Skelbæk

 

 

 

Skelbæk:
Det går som smurt, når bare man hjælpes ad!






 

 

  Vandløbsrestaurering i Skelbæk


 

Skelbæk:
Også "Jordbroen" fik et nyt rør - når vi nu er i gang!

 
 
Vandløbsrestaurering i Skelbæk - foto Anders Toft Jensen

Skelbæk:
Man kan da godt tillade sig at være lidt stolt?




















 

[Hjem]


 
El-befiskning: Det nyudlagte gydegrus har vist sin berettigelse og effektiviteten er heller ikke udeblevet!

Det var med stor forventning og nogen spænding, at vi i Sammenslutningen ventede på resultaterne af dette års første test elbefiskning på de nyudlagte gydegrusbanker. Alle bekymringer blev kastet bort. Vi, der deltog i el-fiskeriet, blev vidne til et kanon-resultat, der kun kan give kræfter og ide til at fortsætte denne vej for sikre åens evne til at være selvreproducerende med hensyn til havørreder.

Jo flere gydegrusbanker, vi får etableret i samarbejde med vandløbsmyndigheder, lodsejere og os selv, jo sikrere kan vi være på at blanke havørreder sommer efter sommer vender tilbage til glæde for lystfiskerne og til glæde for den natur som de er en del af.

Tidligere tiders politik med udsætningsplaner er således et overstået stadie. I takt med at vandmiljøplaner sikrer den gode og sunde kvalitet i fiskenes opholdszoner og miljørigtig vandløbsvedligeholdelse skaber biotoper, hvor fiskene kan yngle, er vi med til at sikre den optimale fiskeyngelproduktion i Lindenborg Å. Dette er den alt afgørende forudsætning for et godt fiskeri.

Årsagen til det fine resultat skyldes: At gydegruset er uden tilblanding af sand, at der er udlagt skjulesten, at vedligeholdelsen oftest er miljøvenlig, og at der er få ældre fisk på de restaurerede strækninger i både Skelbæk og Hølbæk.

El-fiskeri El-fiskeriet blev gennemført af fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DFU. bistået af LSs åplejeudvalg og repræsentanter fra foreningerne. Vandløbsmyndigheden - Aalborg Kommune var repræsenteret ved Bent Juhl.

Uagtet at el-fiskeriet blev gennemført under anstrengte vejrforhold præget af blæst og regn d. 1. oktober, var humøret højt takket være det fine resultat.

Med lidt tankespil kan forventes, med den påviste yngeltætheden det første år i Skelbæk og Hølbæk, at der mindst trækker 32 kønsmodne havørreder fra Hølbæk og 16 kønsmodne havørreder fra Skelbækken op i Lindenborg Å. Og for at hver hunfisk gydes der ca. 6000 stk. æg, ialt ca. 0,2 mill æg det første år....

 

 

Resultatet på de enkelte destinationer:

Skelbæk:

Der blev gennemført el-fiskeri på to strækninger henholdvis
1) 50 m på zone 1 fra nedstrøms for betonstyrt og
2) 35 m på zone 2 nedstrøms for rørunderføringen

Ad 1) Bækken er her 0,8 til 1,1 m bred, grusbunden fin uden sandvandring af betydning. Der blev opfisket 53 stk. fiskeyngel fra i år på 5-11 cm svarende til en ørredtæthed på 103 ½-årsfisk, og 18 ældre, pr. 100 m2 .

Yngel født i gydebankerne udlagt i Projekt GydegrusOvenfor gydegrusbanken var bunden meget blød og forurenet af et 30 cm tykt lag dynd, der vil være til fare for gydebanken i tilfælde af vandring nedstrøms. En mulig løsning er at etablere sandfang i området på 3x3 m.

Ad 2) Bækken er her 1,2-1,7 m bred, grusbunden fin uden væsentlig sandvandring. Der blev opfisket 43 stk. fiskeyngel fra i år på 5-11 cm svarende til en ørretæthed på 87 ½-årsfisk, og 11 ældre ørreder, pr. 100 m2 .

Stadig et fint resultat, idet en ørretæthed på 70 ½-årsfisk pr. 100 m2 af eksperterne betegnes som godt.

Det blev anbefalet at forlænge den nederste gydebanke med ca. 20 kubikm. grus.

Hølbækken:

Der blev gennemført el-fiskeri på to strækninger henholdsvis
1) zone a - 50 m fra udspring og
2) zone b - 400 m fra udspring. Derudover blev der sporadisk el-fisket på
3) zone c - hvor der er udlagt halmballer.

Der blev omhyggeligt målt og filmet Ad 1) Der blev fisket på en strækning på 13 m, hvor bækken havde en bredde på 1,2 m.. Der blev opfisket 95 stk yngel fra i år på 4,5-9 cm længde, svarende til en ørredtæthed på 616 ½-årsfisk, og 34 ældre ørreder, pr. 100 m2 . Der ud over, blev der opfisket 4 stk. yngel fra forrige år på 12-14 cm.

Ad 2) Der blev fisket på en strækning på 20 m, hvor bækken havde en bredde på 2,5 m. Der blev opfisket 64 stk. yngel fra i år på 4,5-8,5 cm længde, svarende til. en ørredtæthed på 137 ½-årsfisk, og 6 ældre ørreder, pr. 100 m2. Der ud over blev der opfisket 3 stk. yngel fra forrige år.

Ad 3) Der blev fisket på en mindre strækning for at se effekten af de opsatte halmballer og grødens indflydelse som skjulesteder for fiskeynglen. I alt blev opfisket 12 fiskeyngel på 4,5-9 cm længde.

Per Schaap

06.10.05


[Hjem]