.
Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger
ved Lindenborg Å

 


 

Fluer og fiduser ved Lindenborg Å

Spændende fluemønstre og gode fiduser til, hvordan du takler det til tider drilske fiskeri i Lindenborg Å.

| Lidt om fluerne til Lindenborg Å | Grey Drake og Chang | Sophia | Silver Stoat tail variant | Jyske streamerfluer | Hansen fluen variant |
 


Lidt om fluerne til Lindenborg Å

Et udvalg af fluer brugt ved Lindenborg Å - foto Anders Toft Jensen

Fluefiskeriet ved Lindenborg Å praktiseres i dag både om dagen og om natten. Forårsfiskeriet efter grønlændere praktiseres af et stigende antal fluefiskere og om sommeren fanges opgangsørrederne både om dagen og om natten. Natfiskeriet tog for alvor fart fra midten af 1960`erne og frem til i dag. Før den tid var det mere udpræget udelukkende at fiske om dagen og ofte med ret store fluer. 

I Lindenborg Å fiskes der i dag med alt fra små dobbeltkrogede havørredfluer i størrelse 12 til de største rørfluer, der kan kastes med almindeligt fluegrej. Der er ingen gylden regel for den gængse fluestørrelse, men de fleste bruger de traditionelle størrelser (2-6) når de fisker om natten. Fiskes der om dagen bruges fluer størrelse 8-12 som fanger et væsentligt antal af de store ørreder i åen. Den gamle skrøne med stor flue – stor fisk holder derfor ikke altid vand langs Lindenborg Å. Da åen fødes med utroligt meget kildevand er vandet ofte klart som sprit. Derfor er der i sommerperioden ofte ikke brug for mere end en spinkel og letdresset flue for at få ørrederne i tale. Hugh Falkus ”Medicine” og andre fluer uden en regulær krop har været - og er meget - brugt af flere lokale fiskere. Nogle af dem maler kroppen med sølvmaling som på ”Medicine” og andre bruger de nyere krogtyper, der kan fås i nærmest alle farver. Herpå bindes blot en vinge og hackle og eventuelt en lille hale som eneste materialer. Veteranen Ernst G. Michelsen der fisker meget ved Lindenborg Å var en af de første der brugte bindemetoden til en række fluer til sommerfiskeriet i lavt og klart vand. Fluerne kaldte han ”Skeletfluer” af samme årsag, og dem har han fanget rigtigt mange fisk på igennem tiderne.

Mange af de garvede fluefiskere fisker meget langsomt i de dybe høller, hvor de lader fluer af bløde og levende materialer stå og arbejde i strømmen i lang tid. Ofte med en spændt line som resultat. Fiskes der på de mere lige strækninger af åen bruger mange at fiske fluerne højt og hurtigt, og ørrederne kommer ofte jagende ud fra brinkerne for at tage fluen, der på den måde trækker en kølstribe efter sig. Fluerne må til dette formål gerne være store, buskede og bundet med luftfyldte stive materialer, der ikke klapper sammen i den hårde overfladestrøm.  

De klassiske fjervingede fluer er blevet et sjældent syn, men mønstre som Grey Drake, Hagebro fluen, Johannes, Freemans Fancy og tilsvarende bruges stadig en del og fanger deres andel af havørrederne.

6 favoritfluer - foto Anders Toft JensenHer er vist et lille udvalg af fluer til Lindenborg Å. Fra venstre: Pers Karup, Sort Plastic flue, Skjerns Fancy (Skjern fluen), Ziggi, Skovskaden og Speyhacklet skumringsflue. De tre fluer længst til venstre er fluer, der har været brugt i mange år ved Lindenborg Å. De tre fluer længst til højre er nyere mønstre, som ligeledes har taget pænt med fisk.

Der findes et hav af gode velfangende fluer til havørredfiskeriet og hver fluefisker har sine egne favoritmønstre. De nævnte fluer er beregnet til fiskeri i døgnets mørke timer og har derfor væsentligt mere fylde og volumen end fluerne til dagfiskeri.

De fleste nattefluefiskere bruger kraftige forfang, omkring 0,35 - 0,40 mm i enden, da der er store fisk i åen. Desuden undgås for mange vindknuder med de kraftige forfang. Det er meget udpræget at fiske med to fluer på forfanget. I dag har flydelinerne fået overtaget på langt hovedparten af strækningerne langs åen. Undtagelsen er det nederste stykke af åen, hvor det stadig er normen at bruge en synke 2-3 line på de dybeste partier af vandløbet. Da åen om sommeren er meget klar benyttes lange forfang på de flydende liner, 4-6 meter er normalt for ikke at skræmme fiskene med de meget synlige flueliner. Fiskes der med synkende liner benyttes et forfang på stangens længde af de fleste. Det vil sige et forfang på ca. 3-4 meter hvor ophængerfluen sidder en meter fra bundfluen.

TIL FORSIDE


Grey Drake og Chang

Grey Drake og Chang - foto Anders Toft Jensen
Fluerne er bundet på Partridge Limerick J1A wet fly str. 2.
Baggrundsmotivet viser fluefiskeriet i ”den gyldne time” opstrøms Den skæve bro.

Ernst G. Michelsen fra Aalborg fortalte engang om en gammel Lindenborg Å flue, der hed Chang. Fluen var en variation over den velkendte Grey Drake. Fluen blev, efter Michelsens udsagn, navngivet efter en fodboldklub i Aalborg, der havde den sort/hvide spilledragt som kendemærke.
Ophavsmanden var den lokale lystfisker ved Lindenborg Å, Børge Vestergaard. Denne flue fangede Hr. Vestergaard mange havørreder på.

Grey Drake bindes igennem historien med forskellige materialer og farver til hackler, haler m.m. Ved Lindenborg Å ses fluen ofte bundet med følgende materialer: Hale: Fibre fra brunt hanehackle. Krop: Hvid floss silke (eventuelt gavebånd). Rib: Tynd sort rib af enten snoet floss silke eller en tyk sort tråd. Fronthackle: Brunt hane- eller hønehackle. Vinge: Grey mallard. Tråden er ofte brun.

Andre steder ses fluen ofte bundet med hale af grey mallard og et badger hønehackle. Et godt kildemateriale er fx : Poul Friis`s bog ”FLUER”. København: Chr. Erichsens Forlag, 1977, s. 53.

Chang er en variant af ovenstående men med en helt hvid vinge. Da Michelsen oplyste, at vingen blot var hvid, skal min gengivelse derfor ikke tages alt for bogstaveligt. Blandt læserne sidder der utvivlsomt en eller flere der kender sandheden. Måske var vingen af fx armsvingfjer fra and, gås eller høne. Under alle omstændigheder har man bundet fluen med gammeldags streamervinger af spidser fra hvide hanehacklefjer.

TIL FORSIDE


Sophia

Sophia - foto Anders Toft JensenBaggrundsfoto viser Lindenborg Å ved slottet.
Eget mønster - opkaldt efter Sophia Amalie Lindenov (Afdød Lensgrevinde på Lindenborg Slot, uægte datter af Chr. IV)

Krog: Fx Partridge dobbelt Low- waterkrog størrelse 6
Tråd: Sort UNI 6/0
Hale: Fibre fra blå fjer fra påfuglens kropskind
Krop: Påfuglherl, snoet rundt om bindetråden mod urets retning og tørnet i endnu våd lakeret underkrop
Rib: Large oval UNI guldtinsel – 5 til 6 tørn
Fronthackle: Sort hejrehackle (eller erstatning) bindes fyldigt. Bagefter et lille bundt blå fibre fra påfuglens kropskind bundet ”falsk”
Vinge: Silvertippet egernhalehår indfarvet blå. Øverst et par strå blå flash. Man kan godt binde et lille bundt blå Angel Hair i bunden af vingen, hvis der ønskes en ekstra synlig flue, men i klart vand er dette ikke nødvendigt
Sider: Jungle cock (kan udelades)
Hoved: Sort

Fluen er meget synlig med de blå hårender og ved mange vandløb er fluer med blå farver et godt valg, specielt i de lyse nætter. Lindenborg Å er ingen undtagelse. Brug derfor eventuelt denne flue tidligt på sommeren. Rørfluer bruges, hvis vandstanden er høj, eller hvis der er brug for ekstra størrelse på fluen for at lokke fisken til hug. En stor rørflue er en voldsom provokation overfor enhver ørred. Det kan udløse det længe ventede hug fra en blank skønhed.

Sophia Amalie Lindenov lagde navn til Lindenborg Slot og af denne grund medvirkende til åens nuværende navn, men ej åens skønhed, for den har åen altid haft! Mønsteret er fra 2001. Rørflueudgaven bindes ofte på et 1½” plasticrør fra en vatpind. I begge ender af røret brændes en lille krave ved forsigtigt at dreje røret over en flamme. Desuden skubbes det lille stykke klare silikoneslange op over røret i lidt våd sekundlim før fluen bindes. Fluens tág (på rørflueudgaven) af blå floss silke dækker efterfølgende det stykke af silikoneslangen der er oppe på røret. Knæk & Bræk!


Silver Stoat Tail variant

Silver Stoat Tail var

 

 

 

 

 

 

 

 

Afklip et stykke klar plastrør på 4,5 cm. Jeg bruger F.I.T.S. plastrør tykkelse 3 til fluen. Røret er Frödins favoritrør, hvor krogen kan fikseres direkte i rørets bagende. Brænd en krave i rørets forende. Afklip et stykke Mylarrør i sølv, medium, to gange rørets længde. Skub Mylarrøret ind over bagenden på fluen og før det hele vejen op over plastrøret indtil ca. en cm fra rørets forende.

Lav nu en stram bevikling ned og op igen til hovedet. Påfør røret lidt lak og rul derefter den bag udvendte del af Mylarrøret op over den beviklede underkrop. Afslut med en bevikling og klip overskydende bort. Tørn et sort fronthackle af hane og indbind sort bucktail i rørets længde på oversiden. Derpå et beskedent bundt sort sølvræv lidt længere end undervingen. Ovenpå dette tre dobbeltlagte Kringle Mirrorflash, pearl. Overvingen er et væsentligt kraftigere bundt sort sølvræv der ordnes så vingen tilspidser. Afslutningsvis indbindes fx sorte tanukihår ovenpå hovedvingen i rørets længde. Dette bundt fordeles hele vejen rundt om hovedvingen helt ned til midt på røret. Det giver fluen den rette profil. Desuden børstes altid hårene før materialerne bindes fast på fluen. Brug en stiv aflagt tandbørste til dette formål. Det giver fluen et luftigt udseende. Vingen er sammenlagt 10 cm lang.

Det eneste minus ved fluen er Mylarrøret der ikke holder til mange fisk. Måske kunne det forstærkes med lidt epoxy eller blot almindeligt fluelak på ydersiden af røret ligeså. Det inderste lak lag binder nemlig blot de sammenføjede lag sammen uden at trænge ud på ydersiden.


Jyske streamerfluer - en historie

En kold juni morgen med tåge og månen stadig fremme, havde min fiskekammerat Preben B. Hansen og jeg siddet og diskuteret nattens manglende udbytte over en kop efterhånden lunken kaffe i Nordjysk Lystfiskerforenings fiskehytte på Det Flade ved Lindenborg Å. En forfrossen medfisker dukkede op i det grå morgenlys og havde også haft den beklagelige oplevelse, at se mange fisk uden at en eneste ville hugge. Lufttemperaturen var på sølle fem grader og vi frøs, men vi aftalte at give den en time mere. Jeg gik lidt opstrøms for hytten, hvor der er en god standplads for en havørred i en strømrende, der bliver til et høl lige ud for hytten.

Mine flueæsker havde været oppe af lommen gentagende gange i nattens løb. Nede i hjørnet af æsken sad en ganske lille uanseelig flue bundet på en lille streamerkrog, som vistnok aldrig havde været våd. Fluen var i en størrelse 10, med sølvkrop, sort hackle og en grønsort vinge. Gemt og glemt i vrimlen af mere moderne fluer sad den der, som et bud på en sidste chance. Fluen var moderne variant over en Paul Wellendorf kreation fra en flueserie han bandt i 1950’erne og den hed Thor, opkaldt efter en lokal Randers øl, som jeg den morgen godt kunne have brugt som trøstedrik.

Thor og Black Ghost

Fluen til venstre: P. Wellendorfs Thor og fluen til højre T. Gordons Black Ghost. Begge fluer er her bundet med de oprindelige materialer. Nyere udgaver bindes ofte med en hårvinge i stedet for vingerne af hacklespidser.
 

Tre kast senere huggede den smukkeste sommerfisk på, som vejede 6 pund. Senere hen har jeg fået fisk på flere af disse fluer, som Wellendorf opfandt og offentliggjorde, efter inspiration af blandt andet amerikaneren Herbert L. Welch streamerflue Black Ghost fra 1902. Fluerne fortjener at få bevaret deres ry samt historie for eftertiden. Betegnelsen streamer udspringer af betegnelsen vimpler fordi vingerne af hacklepoints svajede i strømmen. Det menes, at det var amerikaneren Theodore Gordon, der startede med fluefiskeriet i Amerika. Han opfandt typebetegnelsen efter inspiration fra tidligere indianske fluer af Thunder Creek typen.
 
Wellendorf bandt de første udgaver som ophænger til torskefiskeriet, men erfarede senere, at fluerne var glimrende efterligninger af små byttefisk og derfor velegnede til ørredfiskeriet. Wellendorf anbefalede i sin bog "Alle drenges fiskebog" fra 1963 at fjerene skulle være saddelfjer, der sidder på hanens bagkrop og hænger ned langs med siderne. I denne bog anbefaler han også, at tinselkroppen kun skal bestå af et lag fra halen mod hovedet. Personligt binder jeg mine varianter på mere moderne vis ved, at indbinde den flade tinsel ved hovedet og tørne den en gang tilbage og en gang frem igen. Bagefter afsluttes kroppen med et lag klar headcement. Det giver en mere jævn krop som holder godt. Ribben tørner jeg i den endnu våde lak, da rib på flad tinsel kan have en mani med at ville skride og dermed gå løs på det glatte underlag.

På streamerfluer i dag, er de oprindelige hacklepointsvinger ofte erstattet med en hårvinge. Hårvingen bliver nemlig ikke så let slået ned under krogen som de oprindelige hacklepointsvinger var tilbøjelige til. Om disse fluer så nødvendigvis stadig kan kaldes streamere frem for hårvingefluer kan så diskuteres. Ordet variant kan vel gå an uden at misinformere om det oprindelige materialevalg til fluerne. På små størrelser og sparsomt bundet kan de være det bedste valg indimellem - både med fjer og med hår som ”hovedpynt”.

Wellendorf anbefalede, at streamerfluerne skulle bindes på langskaftede kroge størrelse 6 til 10 i længden 3x long og slanke med et sparsomt ”falsk hackle”, dvs. et bundt hacklefibre indbundet på undersiden med to lette tørn af bindetråden. Bagefter spredes fibrene med en negl og tråden strammes op. Så fordeler fibrene sig fra siden af fluen og ned på undersiden. Det ”falske” hackle binder jeg efter Poul Jørgensens metode. Desuden bruger jeg en lidt tyndere bindetråd end normalt, nemlig en UNI 8/0 for ikke at gøre helhedsindtrykket for klodset på de mindste størrelser.

Krogen jeg benytter er Kamasan B800 streamerkrogen, der er 4x long. Vingen binder jeg med hår fra enten isbjørn eller egern, der begge har en dejlig gennemsigtighed i vandet. Jeg forsøger altid at binde moderne hårevingefluer med materialer, der kommer så tæt på de oprindelige fjermaterialers udseende og egenskaber som muligt. Der findes jo heldigvis mange naturlige farver i typerne af hårmaterialer, der kan opfylde denne hensigt. Både egern og isbjørne hår giver fluen den strømlinede profil der opnås, som ved at benytte de oprindelige fjer som vingemateriale. Desuden har jeg udstyret mine varianter med EZY eyes, som jeg binder på med ottetalstørn på samme måde som almindelige kuglekædeøjne ovenpå hovedet.

Paul Wellendorf
Paul Wellendorf døde i 1969 i en alder af 61 år og nåede i sit desværre alt for korte liv, at udgive en række bøger samt holde foredrag af forskellig art vedrørende lystfiskeriets gåder.
(Efter bladet ”Lystfiskeren” nr.1, nov. 1957, 1. årg.)
 

 

 

 

 

 

 

 

  til toppen
Bruno

Bruno variant med vinge i tre lag: Nederst og øverst Canadisk brunspættet egernhale hår og imellem disse to hårbundter en tynd stribe natursort egernhale hår. Krog: Kamasan B800.
 

Bruno - Mønster af P. Wellendorf

Krop: Flad guldtinsel
Rib: Oval guldtinsel
Fronthackle: Brune hanehacklefibre bundet ”falsk”
Vinge: Nederst 2 brune hanesaddelfjer, øverst 2 brune hanesaddelfjer med sort stribe (Cock Y. Bondu)
Hoved: Sort


Brune fluer er gode til både bæk- og havørred og mønsteret bruger jeg til forhold med letfarvet vand. En dag med overskyet vejr og klart vand er fluen også glimrende.

 
Buur

Buur variant med indfarvede silvertippet egernhale hår som undervinge, og natursort egernhale hår som overvinge.
Krog: Kamasan B800.

 

Buur - Mønster af P. Wellendorf

Krop: Guldtinsel
Rib: Oval guldtinsel
Fronthackle: Scarlet(rød) hanehacklefibre bundet ”falsk”
Vinge: Nederst 2 scarlet hanesaddelfjer. Øverst 2 sorte hanesaddelfjer
Hoved: Sort


Fiskes der om dagen og er vejret tåget og diset, er denne flue ganske velfangende. Mange steder er rød og sort sammen med en tinselkrop et godt udgangspunkt for at få en fisk på tasken under sådanne forhold.
 
Golddigger

Golddigger variant med rødbrune egernhale hår som vinge. Krog: Kamasan B800.

 

Golddigger - Mønster af P. Wellendorf

Hale: Orange fjerstråler
Krop: Guldtinsel
Rib: Oval guldtinsel
Hackle: Orange hanehacklefibre bundet ”falsk”
Vinge: 2 brune hanesaddelfjer
Hoved: Sort



Endnu en universal flue, der kan fange fisk hele året. Jeg binder fluen med svagt orange hale og hackle, da jeg bruger fluen til fiskeri i klart vand. Vælges en mere krads farve er det også et lækkert mønster til efterårets fiskeri i regn og rusk og / eller beskidt vand efter kraftig regn.

 
Tulipan

Tulipan variant med indfarvede egernhale hår som vinge og Ezy eyes og rødt hoved. Krog: Kamasan B800.

Tulipan - Mønster af P. Wellendorf

Krop: Flad sølvtindsel
Rib: Flad embossed guldtinsel
Fronthackle: Scarlet hanehacklefibre bundet ”falsk”
Vinge: Nederst 2 gule hanesaddefjer. Øverste 2 røde hanesaddelfjer
Hoved: Sort



Det er et af Wellendorfs mere farvestrålende mønstre. Fluen er glimrende til vinterens grønlænder fiskeri samt til regnbueørreder. Indimellem fanges der en flot regnbueørred på mindre fluer i Lindenborg Å. Fluerne er ofte enten helt sorte fluer eller mere kradse farver, som jo er kendetegnende for mange fluer til regnbueørreder. Hugger en af disse fisk på fluen venter der en fight ud over det sædvanlige. Bind et par stykker af disse fluer og medbring dem til det fiskeri. Denne flue binder jeg med rød bindetråd for at få det røde hoved på denne variant.
 

 

Tobis

Tobis variant med natur og indfarvede isbjørn kropshår som vinge og Ezy eyes. Krog: Kamasan B800.

Tobis - Mønster af P. Wellendorf

Hale: Scarlet fjerstråler
Krop: Flad sølvtinsel
Rib: Oval sølvtinsel
Fronthackle: Scarlet hanehacklefibre bundet ”falsk”
Vinge: Nederst 2 hvide hanesaddelfjer. Øverst 2 grønne hanesaddelfjer
Hoved: Sort


I Limfjorden er kunstagn i farverne sølv og grøn storfangere. Helt friske havørreder, der vandrer op i åen vil meget gerne se nærmere på det imitationsmønster. Med sine lyse klare farver bruges fluen i klart vand og med lyse vejrforhold. Fluen er et af de mønstre, der var med i den spæde start indenfor det danske kystfluefiskeri. Den vil altid kunne redde æren hos lillemor når du kommer hjem. Jeg binder i reglen fluen let og luftig med en sparsom vinge, da de kraftige bjørnehår ellers ikke vil kunne arbejde tilstrækkeligt levende i vandet.

 
Thor

Thor variant med natursort egernehale hår som undervinge, med hoved af påfuglherl og Ezy eyes. Krog: Kamasan B800.

 

Thor  - Mønster af P. Wellendorf

Krop: Flad sølvtinsel
Rib: Oval sølvtinsel
Fronthackle: Sorte hanehacklefibre bundet ”falsk”
Vinge: Nederst 2 sorte hanesaddelfjer. Øverst 5-6 stråler fra påfuglens metalgrønne sværdfjer
Hoved: Sort


Universal flue til fiskeri hele året rundt. Imiterer en lang række forskellige byttefisk for havørreden og man må ikke snyde sig selv for at have en enkelt i æsken. De metalgrønne fibre øverst i vingen giver en meget synlig flue. Jeg bruger normalt fluen i klart vand sen nat og tidlig morgen, lige før jeg skifter om til de mere lyse fluemønstre, jeg foretrækker til det regulære morgenfiskeri. Som det ses er de metalgrønne sværdfjer ført ovenpå øjnene. Bind fluen som normalt. Bind øjnene fast på hovedet med ottetalstørn. Bind herefter påfuglstrålerne fast lige bag øjnene med et par tørn af tråden. Bagefter krydses tråden frem til krogøjet på undersiden af hovedet. Fjerstrålerne foldes hen over hovedet og bindes fast ved krogøjet. Overskydende klippes af og afsluttes med en kort bevikling. Hovedet påføres herefter lak på normal vis -  dog kun på undersiden af hovedet.

Kildehenvisning:
• Espersen, Mogens. Langskaftade ”danskar”. Flugfiske i Norden 1987: 9. årg., nr 1, s. 46-47.
• Wellendorf, Paul. Alle drenges fiskebog. København: Fr. Clausens Forlag, 1965, s.70-87.
 



ATJ

 

                                                                                                               til toppen


 

TIL FORSIDE