Opdateret 10.02.08
 


Arkivet

2004 - 2005: Nyheder fra Sammenslutningen af Sports- og lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å

Da siden med Nyt fra SSL med tiden er blevet meget omfattende, har vi valgt at placere ældre nyheder, her 2004 - 2005 på en særskilt arkivside.
Siden er organiseret sådan, at de seneste nyheder står øverst. Se også Projekt Gydegrus.

 

Rapport fra SSL’s åplejeudvalg for sæsonen 2005.

Som forrige år har der været travlhed.
• Vedr. iltmålinger: Sæsonen 2005 var ikke værre eller bedre end 2004, idet vi over en 2-3 ugers periode, var nede på et ilttal ved Haalsbro på 2,4 mg./pr.l. hvilket resulterede i, at de optrækkende havørreder stoppede ved Lindenborg Gods, og hvad værre er, den mindre yngel blev fortrængt fra en strækning på op mod 20 km. I sidste del af juli og til udgangen af august måned kunne der iagttages store mængder af 1 1/2 års yngel så langt nede som ved Sejlflod og Storvorde. Det er selvfølgelig uholdbart, at denne yngel skal blive til foder for større fisk!
For at gøre mine tanker til ende, så er jeg af den opfattelse, at en nedbørsmængde på over 30mm en enkelt dag i perioden medio juli-august ville have forårsaget et iltsvind af samme størrelse som i 2002!

• Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å har til amtsborgmester Orla Hav og til formanden for amtets udvalg for Teknik og Miljø, Niels Kristian Kirketerp fremsendt en klage over den måde hvorpå amtet vedligeholder Lindenborg Å, (klageskriftet kan læse her på siden).
Efterfølgende kommenterede Niels Kristian Kirketerp det fremsendte klageskrift på radioens P4, og sagde bl.a. citat ”hvis det viser sig, at fiskene dør grundet amtets måde at vedligeholde Lindenborg å på, må dette forsøg stoppes” citat slut.

• Åplejeudvalgets medlemmer har været på kanotur på Lindenborg å fra Nybro i Gravlev og ned til Haals Bro. Turen fandt sted i august måned, og det blev ikke nogen fornøjelsestur snarere det modsatte.
På den ca. 17 km. lange tur så vi ikke en eneste ringende fisk, og fra Volsted til Haalsbro var det slut med at lade kanoen drive, der måtte padles resten af vejen, åens vand stod helt stille!
Hvad vi så på turen var store mængder af slam på bunden, samt dynger af rådnende afskåret grøde som havde samlet sig i de slyngninger der mekanisk var frembragt på åens løb.
Det skal jo huskes, at der skæres 4 gange ovenfor jernbanebroerne, men den afskårne grøde når aldrig længere end til Flamsted, hvor den går fast i de såkaldte slyngninger, for her at ligge og rådne op.

• Siden da har åplejeudvalget været til det årlige møde med Nordjyllands Amt (NJA), hvor vi havde lejlighed til at fremføre vore synspunkter. Der var stor forståelse for vore synspunkter fra NJA’s side, bl.a. det uhensigtsmæssige i kun 2 grødeskæringer fra Haals Bro og til Jernbanebroerne ved Buderupholm. Vi blev ikke lovet 4 skæringer i 2006, men det fremgik af udtalelserne fra amtets teknikere samt driftslederen for vandløbsvedligeholdelsen, at den nuværende situation ikke er tilfredsstillende. Så mon ikke vi får 4 skæringer i 2006!

• I Skelbæk og Hølbæk er der blevet foretaget bestandsanalyse for derved at konstatere, om de to projekter med udlægning af gydegrus i 2004 havde haft nogen virkning. Det var nogle meget positive tal for yngel der blev konstateret, specielt kan fremhæves Hølbæk, som kunne vise den største yngeltæthed i Lindenborg åsystem.
• I Skelbæk er der siden udlagt ekstra gydegrus.

• I Skibsted å er der over en ca. 200 meter strækning blevet udlagt gydegrus og for at give fiskene skjul er der udlagt store sten.
Første fase med planlægning og møder med de involverede parter gik fint, men grundet særlige omstændigheder blev der ret hektisk med et stort tidspres omkring tidspunktet hvor projektet skulle føres ud i praksis, hvilket resulterede i et meget kort varsel til de frivillige hjælpere, som skulle hjælpe med det praktiske. Men det hele lykkedes med et meget fornemt resultat. En stor tak til de implicerede lodsejere, Nordjyllands Amt og Skørping Kommune samt til alle foreningerne i Sammenslutningen.
Det nye gydeterræn i Skibsted Å er siden, mildt sagt, blevet brugt meget flittigt, hvad mange lystfiskere har kunnet konstatere. Der er blevet set mange fisk på strækningen og overvejende store fisk.

• I efteråret 2005 blev der af lodsejeren ved Røde Mølle ovenfor Gravlev foretaget en større oprensning af mølledammen med det resultat, at slam drev ned af åløbet. Hændelsen blev konstateret af Støvring Lystfiskeriforening som straks rettede henvendelse til NJA. Det er blevet os oplyst, at NJA har indgivet politianmeldelse, idet der ikke har foreligget en tilladelse til projektet, og følgelig ej heller til at svine åløbet til med slam!

• Her i 2006 er det tanken, at vi vil se nærmere på den nedre del af Mastrup Bæk, der hvor den følger landevejen mod Volsted. Der vil nu blive udarbejdet projekt og budget for dette arbejde.
• I 2005 var SSL repræsenteret ved et møde afholdt af lodsejerforeningen hvor folketingsmedlem for Venstre Birgitte Josefsen (BJ) deltog.
BJ lyttede opmærksomt til de klagepunkter der var vedr. vedligeholdelsen af Lindenborg Å, dels fra lodsejerside og dels fra os lystfiskere og ville gerne hjælpe os videre i sagen ved at rejse spørgsmålet for Miljøministeren. Åplejeudvalget er p.t. ved at færdigøre et meget omfattende katalog med alle relevante faktuelle data som vil blive sendt til BJ.


Formand for SSL’s åplejeudvalg
Karsten Jensen

 



6. november 2005

Projekt Gydegrus indtog Skibsted - Lyngby Å

Brudesengen redes

Der herskede en forventningsfuld stemning, da "Projekt Gydegrus" lørdag morgen d. 5. november 2005 kastede sig ud i årets projekt - 3 store gydebanker i Skibsted-Lyngby å, lige nedstrøms åens krydsning af Hadsund landevej ved 27 km pælen. Nordjyllands Amt havde betalt materialerne og SSL's åplejeudvalg havde anbefalet stedet. De blev bakket op af DFU og amtets teknikere: Faldet var meget stort på strækningen, 70 cm over få hundrede meter, og det blev aftrappet over 2 gamle betonstyrt, hvis uheldige virkning som fiskespærring, af amtet var forsøgt afbødet ved hjælp af "kamelpukler". Det er opstemninger af sten lige nedenfor styrtet, så der dannedes en mini-fisketrappe. Styrtene og det meste af kamelpuklerne blev fjernet om fredagen, og lørdag morgen gik næsten 30 mand i krig - lystfiskere fra alle foreninger ved Lindenborg Å, behjælpelige lodsejere med traktorer og vogne, førerne af en særdeles nyttig rendegraver og en gummiged fra maskinstationen.

Læs beretningen om, hvordan det gik på Projekt Gydegrus' egen hjemmeside eller se TV2Nords indslag om den begivenhedsrige dag.


Årligt åsyn af Lindenborg- og Skibsted Å


Torsdag den 13. oktober 2005 blev der afholdt åsyn af Lindenborg å’s hovedløb og fredag den 14. oktober afholdtes syn af Skibsted å.

SSL’s repræsentant Karsten Jensen deltog torsdag og kan berette flg.:
Den synede strækning omfattede en strækning fra ca. 1,5 km. opstrøms Buderupholm Bro og nedstrøms til ca. 500 meter fra åmundingen i Limfjorden, samt ca. 200 meter af Skibsted å’s nedre del.
Foruden en repræsentant fra grødeskæringsfirmaet deltog fra Nordjyllands Amt driftsleder Jens Bertelsen, fra lodsejerside Poul Erik Kristensen og Carsten Olesen samt fra Nordjysk Lystfiskeriforening Søren Braagaard.

Det kunne konstateres, at den årlige sidsteskæring overholdt de i regulativet for Lindenborg å fastsatte skærebredder og arbejdet dermed var udført tilfredsstillende, ligeledes kunne det konstateres, at Amtet’s plan for indsnævring af åløbet med skårne strømrender var virkelig synlig overalt. På enkelte lokaliteter blev det diskuteret, om de skårne strømrender var placeret hensigtsmæssigt. Vi blev fra grødeskæreren lovet, at som strømrenderne er placeret nu vil disse blive lagt fast, og så vidt det er muligt vil åen blive skåret af den samme person.

Vi blev oplyst om, at det var blevet observeret, at kanofolket der besejler Lindenborg å havde fornøjet sig med, at tage nogle af de markeringsflag som var blevet opsat som vejledning til at placere strømrender. Der var fuld forståelse for, at uden markeringsflag var det vanskeligt at fastholde en strømrendes placering, især set fra en båd.

På strækningen imellem de to jernbanebroer ved Skørping kunne det lige som de forrige år konstateres, at bunden havde svært ved at rense sig selv, med slamaflejringer til følge. Det blev endnu engang fra lystfiskerside påpeget at denne strækning indtil for få år siden var gydeplads for havørreder. Fra SSL’s side blev påpeget, den ekstrem høje vandstand i sommerperioden ved Buderupholm som følge af det uhensigtsmæssige i, at der kun skæres 2 gange årligt på strækningen fra Haals Bro til den nordlige jernbanebro, mens der skæres 4 gange årligt på de øvrige strækninger.

Den i sommerperioden høje vandstand i den øvre del af åen, kunne bekræftes af grødeskæringsfirmaet, idet de ikke kunne sejle under den ”Brændte Bro”, hvilket havde forsinket arbejdet. NL’s formand Søren Braagaard oplyste, at nævnte Bro er bygget med Amtets tilladelse og i en af Amtet fastsat kote!

På strækningen fra Volsted ned forbi Flamsted til lidt ovenfor Haals bro var der slamaflejringer overalt. Netop sidstnævnte strækning er igennem de seneste år blevet stærkt indsnævret med skårne slyngninger (strømrender) hvilket har medført en meget høj vandstand I sommerperioden med meget ringe afstrømning, hvilket også blev påpeget fra SSL’side. Det blev også påpeget fra SSL’s side at dele af denne lange strækning er målsat som B1/B2 d.s.v. gyde- og opvækstvand for laksefisk. Som forholdene er nu, kan denne målsætning ikke opfyldes!

Lindenborg ÅDer var bred enighed om, at 4 gange årlig skæring fra Haals Bro og op til den nordlige jernbanebro ville give en bedre afstrømning, og dermed medvirke til betydeligt bedre miljøforhold, det skal også erindres, at det netop er denne strækning, der er stærkt plaget af iltsvind i sommerperioden. Fra SSL’s side blev det også påpeget, at fra begyndelsen af juli måned og indtil sidsteskæringen var strækningen fra Haals Bro og opstrøms til Nybro i Gravlev så godt som fisketom. De optrækkende havørreder ”klumpede” sig sammen ved Refnes og Lindenborg Gods strækninger, og de mindre ørreder havde fortrukket opstrøms.

På 2 strækninger ved Refnes kunne det konstateres, at bunden lå meget højt, hvilket har givet anledning til ringe afstrømning på denne strækning, hvilket også kunne bekræftes af repræsentanten fra det firma, der forestår grødeskæringen. Bunden på de nævnte 2 lokaliteter er gruset og hård og strømmen er ikke stærk nok til, at kunne ”skære” en strømrende.

De ovennævnte problemsteder vil blive taget op på det kommende møde med Nordjyllands Amt med deltagelse af lodsejere og lystfiskeriforeninger langs Lindenborg- og Skibsted å.

Karsten Jensen
 


29. oktober 2005:

Der redes op i havørredernes brudeseng

Strækning med stryg der ændres til gydebankerDer er tiltag i gang for at sikre havørredens naturlige gydemuligheder i Lindenborg Ås vandsystem.

Sammen med lodsejere og Nordjyllands Amt planlægger SSL etablering af ca. 140 m gydebanke i Skibsted å. 

Sammen  med Ålborg Kommune og lodsejere er det endvidere planlagt, at supplere gydebankerne i Skelbækken med yderligere 20 ton gydegrus.

På en strækning af Skibsted Å ca. 10 m nedstrøms for Ejstrup bækkens udløb har åen et naturligt fald på ca. 3,9 promille svarende til en faldhøjde på ca. 70 cm på strækningen.  Dette fald er i dag udjævnet gennem to reguleringsstryg og to såkaldte kamelpukkelstryg. Det er hensigten at fjerne disse regulerende stryg før udlægning af gydegruset finder sted.

Begge projekter gennemføres med stor velvilje fra lodsejerne, og begge steder gennemføres projekterne med finansiering fra de respektive vandløbsmyndigheder. Til gengæld forpligter SSL sig til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft under udbringningen af gydegruset.  Medlemmer i de respektive foreninger under SSL vil gennem deres formænd blive anmodet om at deltage og vil her i gennem også blive holdt orienteret om tid og sted. Projektet bliver gennemført i november.

Per Schaap


25. september 2005:
Per Schaap skriver:
Amtet har i svarskrivelse dateret d. 22.09.05 henvendt sig til SSL og og forklaret status med hensyn til grødeskæring og iltspændinger i vandet.
Det er værd at bemærke, at Amtet også selv har målt endog meget lavt ilt indhold i såvel Lindenborg Å som i andre nordjyske åer.  Amtet har ikke umiddelbart kunnet konstatere nogen forklaring på det lave iltindhold, og amtet har derfor i et EU-støttet projekt valgt at fokusere på netop dette problem.  Der udføres i den forbindelse en del målinger i Lindenborg Å i 2005-2007, som skal munde ud i en forvaltningsplan for området.
Amtet svarer videre, at indtil da kan der i tilfælde af helt ekstraordinær stor grødevækst og fare for lavt iltindhold foretages en ekstraskæring af grøden, hvilket regulativet allerede i dag giver mulighed for.
 
SSL får lejlighed til at drøfte problemstillingen yderligere på et kommende ordinært efterårs møde med amtet. Vi må foreløbig have forståelse for, at amtet arbejder på sagen og samtidig holde amtet fast på, at de også bruger de muligheder for afhjælpning af lave iltspændinger i åvandet. 

 Aalborg d. 24. september 2005 

Rapport vedr. ilt, temperatur og –vandstandsmåling i Lindenborg Å år 2005

Udarbejdet af Karsten Jensen for Sammenslutningen af Sports- og lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å (SSL) og Nordjysk Lystfiskeriforening (NL). 

Målingerne blev påbegyndt den 6. juni og afsluttet den 18. september. Se grafisk oversigt over resultaterne.

Af praktiske grunde er å-løbet opdelt i to strækninger, A og B.

Der er måles ved:

A: Nybro Gravlev, Buderupholm bro og ”Cykelbroen” v/Volsted.

B: Haalsbro, Lindenborg gl. bro, Møllebroen Louisendal og Storvorde gl. bro.

Grundet et defekt måleudstyr (I NL regi) er der i denne sæson ikke blevet udført målinger på strækning A, det kan dog oplyses, at der i hele sæsonen er udført målinger på strækning A af Nordjyllands Amt. Der kan formentlig på et senere tidspunkt forventes en samlet rapport udarbejdet af studerende ved AAU i samarbejde med Nordjyllands Amt.

De eksakte tal og grafisk fremstilling over samme kan aflæses på vedlagte bilag.

Udover de i bilag angivne målinger er der foretaget en række målinger ved Haalsbro umiddelbart før efterflg. målinger om morgenen. Særlig bemærkelsesværdig er:

Som reference Haalsbro den 27/6 kl. 5.38, næsten optimale vilkår for fiskelivet.

Ilt 7,4 mg/pr.l. Vandtemperatur 14,7. Vandstand 80.

Det skal erindres, at laksefisk begynder at dø ved iltmængder under 2,0 mg/pr.l. og ved vandtemperaturer over 24º.

 

Haalsbro den 6/7 kl. 5.17, betydelig forringelse for fiskelivet med begyndende iltsvind, og dette på trods af at grødeskæring er afsluttet!

Ilt 3,5 mg./pr.l. Vandtemperatur 17,3. Vandstand 85

 

Haalsbro den 10/7 kl. 21.30, forringelse af iltindhold fortsat.

Ilt 7,0 mg./pr.l. Vandtemperatur 19,3˚. Vandstand 85

 

Haalsbro den 11/7 kl. 4.45, iltindholdet faldende.

Ilt 3,8 mg./pr.l. Vandtemperatur 17,3˚. Vandstand 85

 

Haalsbro den 19/7 kl. 5.52, iltindhold faretruende lavt og meget høj vandstand/langsom afstrømning. Grøden ovenfor Halsbro og op til den sydlige jerbanebro er vokset ovenud af vandet og gået i blomst.

Ilt 2,4 mg./pr.l. Vandtemperatur 18˚. Vandstand 100

 

Haalsbro den 23/7 kl. 19.53, meget lav iltindhold og meget høj vandstand. Grødeskæring er påbegyndt den 21/7.

Ilt 3,6 mg./pr.l. Vandtemperatur 17,7˚. Vandstand 105

 

Haalsbro den 24/7 kl.4.55, iltindholdet ekstremt lavt.

Ilt 2,5 mg./pr.l. Vandtemperatur 16,4˚. Vandstand 105

 

Tustrup Bæk

Som reference kan oplyses, at tilløbet Tustrup Bæk ca. 300m. nedstrøms Haalsbro den 23.7 kl. 20.05 havde ilttal på 8,2 og en temperatur på 13,4˚, optimale betingelser for laksefisk.

Ved målingen i Tustrup Bæk ved vejbroen til Horsens by kunne der konstateres to større fisk (over 40 cm.) som havde trukket op i bækken. Dette er særdeles uheldigt, idet disse større fisk forstyrrer årets fiskeyngel. Det kunne dog ikke konstateres, om der var tale om havørreder eller bækørreder. Hvis også større bækørreder trækker op i tilløbsbække grundet iltsvind i hovedløbet (Lindenborg å), kan dette få katastrofale konsekvenser for den fiskeyngel som er tilstede i tilløbsbækkene, idet bækørreder tager føde til sig i modsætning til havørreder på gydetræk. 

 

Året ved åen

År 2005 var især præget af et ekstremt koldt forår og forsommer med ringe grødevækst og gode afstrømningsforhold, men i starten af juli måned vendte situationen sig radikalt, det kolde vejr med megen nedbør blev afløst af sol og varme. Den megen sol medførte hurtig en kraftig grødevækst, hvilket igen var medvirken til dårlig afstrømning og høj vandstand med markante fald i iltmængden. Som i de tidligere sæsoner kunne der aflæses ekstremt lave iltværdier ved Haalsbro.

  Nordjyllands Amt står stadig uforstående overfor de lave iltværdier ved Haalsbro, hvilket fremgår af diverse rapporter som står at læse på internettet og som delvis er gengivet I NL-Fiskeren nr. 3 2005.

  Som jeg tidligere har påpeget og som det også fremgår af amtets rapporter er nogle af problemstederne Gravlev Sø og tilløbsbækken Skiveren/Mastrup Bæk, men som jeg ser det, er et af problemerne også den måde hvorpå der bliver skåret grøde!

I bestræbelserne på at gøre åen smallere, er ikke bare jeg, men stort set alle der har deres gang ved Lindenborg Å af den opfattelse, at man fra amtets side er gået for hurtigt frem i de sidste par år!

  Det bør stå enhver klart, også amtets udvalg for Teknik og Miljø, at 2 grødeskæringer årligt på strækningen fra Haalsbro til den sydlige jernbanebro er for lidt, der bør skæres mindst fire gange som på de øvrige strækninger.

  Helt kritisabelt er, at der 2 gange årligt kun skæres fra Buderupholm til den sydlige jernbanebro men ikke herfra og ned til Haalsbro! Resultatet blev da også som forventet, idet den afskårne grøde ikke kunne drive af men i stedet lå og rådnede i sommervarmen på denne 10 kilometer lange strækning, det skal også erindres, at strækningen kun udviser et meget ringe fald på kun 1,84 meter.

  De lave iltværdier ved Haalsbro holdt sig helt hen til udgangen af august måned, hvilket gjorde, at de optrækkende havørreder stoppede ved Refnes og Lindenborg gods jorde.

  Fra juni og frem til midten af august måned er der kun rapporteret om fangst af 5 havørreder fra Haalsbro til Volsted, samme kan berettes for strækningerne længere opstrøms.

  Det er selvfølgelig ikke en holdbar situation at lave iltværdier hindrer fiskenes optræk, og at lave iltværdier på store strækninger tvinger fiskene til enten at søge op i tilløbsbække eller længere op- eller nedstrøms i hovedløbet, det skal også erindres at strækningerne ved Flamsted er målsat som B1/B2 i regionplanen!

  I august måned deltog jeg i en kanotur fra Gravlev til Haalsbro for at tage strækningen i nærmere øjesyn og det var et sørgeligt syn der mødte en. En total livløs å, ikke én eneste ringende fisk blev set på denne knap 17 km. lange tur.

  På de øvre strækninger var åen flere steder indsnævret til under det halve af den tidligere bredde. På strækket fra dambruget i Volsted og ned forbi Flamsted/Gjerding hvor der tidligere var en meget varieret bund, i Regionplanen målsat som B1/B2, var denne nu næsten overalt dækket af slam. Noget karakteristisk for strækningen var de enorme grødebræmmer som stuvede vandet op, afstrømningen var så ringe, at vandet stod nærmest stille så der måtte konstant padles fra Volsted og ned til Haalsbro De fordybninger i åbunden som ellers karakteriserer denne næsten lige stræknings strømrender og som er medvirkende til at turbulens i vandet, var stort set alle fyldt med slam. Vore oplevelser på turen blev optaget på video.

Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å (SSL) har til amtsborgmester Orla Hav og til formanden for amtets udvalg for Teknik og Miljø, Niels Kristian Kirketerp fremsendt en klage over den måde hvorpå amtet vedligeholder Lindenborg Å,

  Efterfølgende kommenterede Niels Kristian Kirketerp det fremsendte klageskrift på radioens P4, og sagde bl.a. citat ”hvis det viser sig, at fiskene dør grundet amtets måde at vedligeholde Lindenborg å på, må dette forsøg stoppes” citat slut.

  At det skulle være et forsøg, måden at vedligeholde Lindenborg å på, er nyt for mig, antallet af grødeskæringer og måden hvordan, miljømæssig grødeskæring, er jo nøje beskrevet i regulativet for Lindenborg Å, jeg ser det derfor som glædeligt, at det kun er et forsøg, jo nemmere er det jo at stoppe disse tåbeligheder! Jeg imødeser da også, at der i år 2006 virkeligt skæres miljømæssigt, også således at fisk kan trives!

 

Brev til Nordjyllands Amt ved amtsborgmester Orla Hav og formand for udvalget for teknik- og miljø Niels K. Kirketerp, dateret 15. august 2005:
 

 

Om Amtets forvaltning af vedligeholdelsen og grødeskæringen af Lindenborg Å

Sammenslutningen af Sports- og lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å  (SSL) skal hermed anmode Amtet om, at Amtets forvaltning af grødeskæringen og vedligeholdelsen af Lindenborg Å fremover i højere grad tager sigte på at bevare åen klassificeret som et BI-B2 vandløb

Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å  (SSL) er stærkt utilfreds med Amtets indsats overfor den kraftige grødevækst i åen og er af den opfattelse, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til at bevare åen som et gyde- og opvækstmiljø for ørredfisk.

Resultatet af Amtets forvaltning af Lindenborg Å bliver:

  1. at grøden i lange perioder af sommeren, startende fra medio juni, fylder ålejet i en sådan grad, at der selv i lange tørre perioder ikke er plads til vandet i ålejet.
  2. at vandet oversvømmer engarealerne og henstår her i lange perioder, hvor vandet ændre karakter fra et strømmende til et stillestående lavbunds-søvand med lavt eller intet iltindhold,  påvirket af forrådnelsesprocesserne fra plantedele.
  3. at fiskedød kan opstå akut forårsaget af høj vandtemperatur og lav iltspænding.

Sammendrag:

Lindenborg Å, en naturperle!
Det er SSLs opfattelse,  at Amtets  foreløbige vedligeholdelse af Lindenborg  Å  i dette kalenderår i betydelig grad har forringet den rekreative værdi i brugen af Lindenborg Å. I perioder har den ekstrem høje vandstand hindret publikums  færdsel ved åen.

Den altovervejende rekreative brug af Lindenborg å er lystfiskeri. Ved Lindenborg Å færdes op imod 1400 lystfiskere organiseret i foreninger ved åen.  Hertil kommer tilrejsende gæster og turister.  Tilrejsende turister og lystfiskere har meget svært ved at genkende det billede,  som i turistbrochurer og anden litteratur er tegnet af Lindenborg Å som én af Danmarks reneste åer, en såkaldt naturperle! Vi andre som har færdes ved åen dagligt igennem årtier, har set,  at forvaltning og grødeskæring de seneste 15 år har forringet åens tilstand til et i dag uacceptabelt niveau.

 Vi fra SLL vil opfordre amtsrådspolitikerne til at gribe ind nu for at bevare Lindenborg Å som den naturperle, den kan være med et rigt fiske- og dyreliv.  

Faktuelle iagttagelser og målinger: 

SSL har inspiceret åstrækningen fra kano på strækningen fra Nybro til Håls Bro søndag d. 07.08.05, dvs. kort tid efter at 2. grødeskæringsperiode var afsluttet og har løbende sommeren igennem gennemført iltmålinger fra udvalgte broer over hovedløbet og sideløb til hovedløbet, hvilket har givet SSL baggrund for at opretholde bekymringerne for åens tilstand.

Om grødeskæringerne:

1.ste grødeskæring blev udført i perioden 27-29/6 og omfattede kun den nedre strækning fra udløb til Håls Bro samt strækningen fra den sydlige jernbanebro til Buderupholm bro.

Resultatet af skæringen blev, at den afskårne grøde fra den øvre del ikke kunne drive af, men samlede sig på den 10 km. lange strækning ned til Håls Bro.

Det skal erindres, at der fra station 30.978, den nordlige jernbanebro og ned til station 20.319, Håls Bro, en strækning på 10,659 km. kun er et samlet fald på 1,84 m. fra kote 4,95 til 3,11.  I den efterfølgende periode blev der målt meget høje lufttemperaturer op til 28˚. De høje lufttemperaturer kombineret med ringe afstrømning på strækningen fra Håls Bro til Buderupholm påvirkede vandtemperaturen. Den efter 1.ste grødeskæring efterladte afskårne grøde samt den hastigt tiltagende grødevækst i vandløbet virkede meget hæmmende på afstrømningen, og medvirkede til meget lave ilttal.

2.den grødeskæring blev udført I perioden 21/7-27/7 og omfattede hele strækningen fra Buderupholm til udløb i fjorden.

Inden skæringen blev iværksat, havde vandet stuvet sig op til 70-90 cm. over normal sommervandstand på de øvre strækninger ved Støvring og Buderupholm iflg. oplysning fra Støvring Lystfiskeriforening.

Resultatet af skæringen blev, at  de enorme vandmængder, der blev frigjort ved grødeskæringen, har givet store oversvømmelser længere nede ad åen. I Horsens enge, som indtil grødeskæringen startede var tørre, og hvor kreaturer kunne afgræsse engene, kan der nu den 26/7 konstateres store sødannelser, der  ikke skyldes nedbør.

Grødeskæringen er gennemført efter den regulativsatte middelskærebredde, hvilket afstedkommer, at der henstår brede grødebrammer på store dele af åen.  På åstykkerne opstrøms Håls Bro får dette negativ indflydelse på afstrømningen,  hvilket resulterer i, at vandet på nærmeste står stille i grødebræmmerne og spærrer for den afskårne grødes fri passage, samtidig med at vandet stuver og oversvømmer bredsiderne.  Fænomenet er ikke ukendt for Amtet, der selv har beskrevet disse konsekvenser forvoldt af den valgte vedligeholdelse af Lindenborg Å efter scenarie 3 i ”Redegørelse for muligheden for arealfredning eller lignende i Lindenborg Ådal”.  I denne redegørelse er der på udmærket vis beskrevet alle forventelige forhold i åen ved en skånsom grødeskæring og miljøvenlig vedligeholdelse.  Redegørelsen indeholder blot intet om de uheldige virkninger i åmiljøet og vandkvaliteten i åen, der opstår som følge af denne vedligeholdelsesform. 

Har dette ikke været forudsigeligt for Amtet, da man beskrev følgerne i nævnte publikation, er det en realitet nu, som Amtet må forholde sig til.  

SSL er af den opfattelse, at periodevis lave iltspændinger i åvandet er et overset kapitel,  som Amtet ikke har styr på,  og som Amtet ikke gør nok for at løse. 

Når den afskårne grøde i nogle dage har ligget ved kanterne,  starter en forrådnelsesproces, og SSL har i disse områder målt iltspændinger,  der er så lave, at ørreder ikke vil kunne trives i disse bræmmer.   Der kan flere steder måles iltmængde på 1,5 mg./pr. l og derunder.

Vore iagttagelser omkring iltspændingerne i åvandet og om grødeskæringerne: 

Ilt-, temperatur og vandstandsmålinger i perioden 27/6-25/7 foretaget af SLL.

De optimale vilkår for laksefisk er ilttal på over 9,0 mg./pr. l. De kritiske værdier, hvor laksefisk begynder at dø er iltmængde på under 2,0 mg./pr. l. og vandtemperatur på 24˚ og derover.

Som reference Håls Bro den 27/6 kl. 5.38, næsten optimale vilkår for ørredfisk:
Ilt 7,4 mg/pr. l. Vandtemperatur 14,7. Vandstand 80.

Håls Bro den 6/7 kl. 5.17; betydelig forringelse for fiskelivet med begyndende iltsvind, og dette på trods af at grødeskæring er afsluttet:
Ilt 3,5 mg./pr. l. Vandtemperatur 17,3. Vandstand 85

Håls Bro den 10/7 kl. 21.30, forringelse af iltindhold fortsætter:
Ilt 7,0 mg./pr. l. Vandtemperatur 19,3˚. Vandstand 85

Håls Bro den 11/7 kl. Kl. 1.30, iltindholdet faldende:
Ilt 5,1 mg./pr. l. Vandtemperatur 18˚. Vandstand 85 

Håls Bro den 11/7 kl. 4.45, iltindholdet faldende:
Ilt 3,8 mg./pr. l.. Vandtemperatur 17,3˚. Vandstand 85

Håls Bro den 19/7 kl. 5.52, iltindhold faretruende lavt og meget høj vandstand med langsom afstrømning. Grøden ovenfor Halsbro og op til den sydlige jernbanebro er vokset ovenud af vandet og gået i blomst:
Ilt 2,4 mg./pr. l. Vandtemperatur 18˚. Vandstand 100 

Håls Bro den 23/7 kl. 19.53, meget lav iltindhold og meget høj vandstand. Grødeskæring er påbegyndt den 21/7:
Ilt 3,6 mg./pr. l. Vandtemperatur 17,7˚. Vandstand 105

Håls Bro den 23/7 Kl. 23.22, iltindholdet faldende:
Ilt 3,1 mg./pr. l. Vandtemperatur 16,7˚. Vandstand 105

Håls Bro den 24/7 kl.4.55, iltindholdet ekstremt lavt:
Ilt 2,5 mg./pr. l. Vandtemperatur 16,4˚. Vandstand 105

Håls Bro den 25/7 kl. 19.10, iltindholdet meget lavt på trods af en del blæst dagen igennem, enorme mængder af afskåret grøde efterladt ved kanterne og i svingene:
Ilt 4,0 mg./pr. l. Vandtemperatur 16,6˚. Vandstand 110.

Tustrup Bæk:
Som reference kan oplyses, at tilløbet Tustrup Bæk ca. 300 m nedstrøms Håls Bro den 23.7 kl. 20.05 havde ilttal på 8,2 og en temperatur på 13,4˚, optimale betingelser for laksefisk.

 

På vores inspektionstur d. 07.08.05 kunne SSL konstatere, at det flere steder var forsøgt at ”tvinge” åens fremtidige slyngninger over i den ”forkerte side” af åen. 

Det kunne konstateres på strækningen fra Blåhøl til Håls Bro, at der var efterladt uberørt pindsvineknop på lange lige strækninger af åen, hvor strømmen tvang sig igennem.  Overfor disse partier var der grødefattigt og mudderaflejring.

Når strømmen forsøger sig med at trænge igennem ”vandplanteskoven” nedsættes strømhastigheden, vandet stuves, fordi vandplanternes effekt  er forstærket med tre gange vandplanternes egen-volumen. 

På baggrund af vore iagttagelser vil vi anmode Amtets politikere om,  at ændre grundlaget for grødeskæringen og vedligeholdelsen af Lindenborg Å for - på den måde - at sikre et bedre miljø i ålejet sommeren igennem.

Vi  fra SSL deltager gerne i en drøftelse og har følgende forslag til forbedring af forholdene: 

  1. Så længe den egentlige årsag til lave iltspændinger i åvandet ikke er bedre belyst, bør Amtet indlede afværgeforanstaltninger for at undgå, at vand ophobes i længere tid (lange varme sommermåneder) på flade engarealer.
  2. Amtet benytter sig af de muligheder regulativet giver for ekstraordinære skæringer ikke kun nedenfor Håls Bro, men i høj grad ud for de engarealer opstrøms Håls Bro ud for hvilke vandet stuves.
  3. De ekstraordinære skæringer skal skæres med en tilstrækkelig skærebredde, der sikre friskere strøm end den der i dag ses på strækningen Blåhøl til Håls Bro.
  4. At skæringen gennemføres ved at følge åens naturlige strømrende.  Her har SSL sidste år foreslået at slyngningerne fastlægges i samarbejde med de medlemmer fra SSL, der har mange års kendskab til åens naturlige strømrende.
  5. Amtet tager initiativ til tillægsregulativ, der fastsætter ens grødeskæringsterminer i åens fulde længde, hvilket betyder, at der fremover ordinært skæres i 4 terminer såvel ovenfor som nedenfor Håls Bro.
  6. Hver skæring afsluttes med, at de efterladte grødebræmmer ved kanterne skæres ned til den kote, som vandstanden ønskes sænket til. En sådan fremgangsmåde ville medvirke til, at den afskårne grøde uhindret kan drive af.

Med venlig hilsen,

Per Schaap


17. april 2005

Indsigelse mod forslag til Regionplan 2005
I forbindelse med 2. offentlighedsfase for den nye regionplan har Sammenslutningen gjort indsigelse mod forslaget. Sammenslutningens åplejeudvalg har gennemgået forslaget og finder, at på en række punkter har Nordjyllands Amt ikke taget konsekvensen af, at Lindenborg Å vandsystemet er blevet forbedret. Tværtimod har amtet nedprioriteret målsætningen for en række vandløb. Læs åplejeudvalgets indsigelse til amtrådet.


29. marts 2005

Regulering af lystfiskerbroer ved Lindenborg Å
Bro som ikke kan godkendes. Foto: Nordjyllands Amt
Amtets udvalg for teknik og miljø har besluttet at forbedre reguleringen af eksisterende og nye lystfiskerbroer ved amtsvandløbene, herunder Lindenborg Å. Reguleringen sker som hidtil med hjemmel i vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Udvalget har vedtaget en række overordnede retningslinier og specifikke vilkår, som fremgår af udvalgets beslutning og det tilhørende baggrundsmateriale. SSL har haft lejlighed til at kommentere materialet og har drøftet det på seneste formandsmøde.

De to viste billeder er venligst udlånt af Nordjyllands Amt og viser øverst en bro, som ikke vil kunne godkendes i sin nuværende skikkelse og nederst en bro, som vil kunne godkendes.

Amtet har startet en gennemgang af åen, med henblik på at få eksisterende broer godkendt, ombygget eller fjernet, ligesom nye broer skal godkendes af amtet. Amtet oplyser, at man er nødt til at køre al kontakt via lodsejerne, som er formelt ansvarlig for broerne. Man skriver pt. ud til alle lodsejere, på hvis jord der ved den foreløbige registrering er konstateret lystfiskerbroer og spørger, om de ønsker dem godkendt. Svarer lodsejeren bekræftende, vil amtet foretage en besigtigelse sammen med lodsejeren og den berørte lystfiskerforening.

Bro som vil kunne godkendes. Foto: Nordjyllands AmtPå denne baggrund kan det vist kun anbefales hurtigst muligt at tage kontakt med de af foreningens lodsejere, som lægger jord til broer - for at undgå misforståelser. Der vil nok være en del lodsejere, der ikke er orienteret om, hvad der sker yderst i vandkanten.

Amtet oplyser, at kampagnen udelukkende berører lystfiskerbroer, anlagt for at kunne færdes ud til åen for at fiske, samt bådebroer. Almindelige spange over sidegrøfter og bække er ikke berørt. Enkelte større bygværker gennem sumpe og over grøfter er dog registreret.

Amtet svarer gerne på spørgsmål og er behjælpelig ved godkendelse af nye broer. Ret henvendelse til biolog Jette Binau Sørensen, Naturkontoret, tlf. 9635 1618.


11. januar 2005

Stadig bryllup på de nye gydebanker
En tur d. 11. januar 2005 langs de to bække Hølbækken og Skelbækken forgik i lav sol på en vinter bleg syd himmel, men med tilstrækkelig lys til at skelne bækkenes stenede bund. I Skelbækken er der sket rigtig meget siden besøget d. 27 december 2004.  Nu er der gravet mindst 4 store lejepladser for havørreder. 

Gydende havørredder i SkelbækkenDet mest fantastiske ved hele turen var, at jeg blev vidne til gydende havørreder på den ene af gydepladserne.  Her gravede en ca. 50 cm stor havørred i bunden, uden at ænse min tilstedeværelse, fisken havde skiftevis ryggen og halefinnen halvt ud af vandet.  I lang tid stod den urokkelig tæt ved bunden på det dybeste sted i høllet foran den opgravede banke. Her var vanddybden efterhånden blevet en halv meter.  Betagende, indtil fisken pludselig jog videre op ad bækken, vendte om - for derefter at trække ind i brinksiden væk fra gydepladsen og forsvandt. Mindst to - halvt så store - hanner pilede op og ned ad stykket mens jeg var ved Skelbækken. Ved nærmere studium af mine billeder, opdagede jeg, at hunfisken ikke var alene på gydepladsen. En mindre hanfisk ses tydeligt ved hendes venstre side (under hunnen, der ses centralt i billedet). Læg mærke til den lave vanddybde til højre i billedet, hvor fiskene har kastet grus - og æg - op i en banke, der kan gennemstrømmes af friskt vand.

Per Schaap


27. december 2004

”med besked der ude fra”
 

Vinterstemning ved HølbækkenMandag d. 27. december 2004 var der klar sol over  Nordjylland med frostgrader i luften.  Det var derfor naturligt at lægge turen omkring både Skelbækken og Hølbækken, for at se om gydende havørreder havde efterladt spor efter leg.  Og det er der, i begge bæksystemer er der flere steder i gydegrusbankerne tegn på, at havørreder har været på leg.

Vinterstemning ved HølbækkenNaturen går sin gang, og kan vi hjælpe lidt til, at generationer af havørreder sikres ved disse simple midler, som begge projekter trods alt har været, vil vi i SSL fortsætte disse initiativer og være med til at udpege steder, der vil egne sig godt for yderligere udlægning af gydegrus.

 

 

 

 

 

Halmballer som strømkoncentratorer i HølbækkenÅplejeudvalget i SSL samles allerede igen d. 05. januar for at lægge planerne for 2005 og 2006.  Når stederne er udpeget og vandløbsmyndighederne har samtykket, vil vi gennemføre de kommende projekter.

Per Schaap
forretningsfører for SSL


 

 

[TIL FORSIDE]


13. december 2004

Havørreder på leg i de nye grusbanker i Hølbæk

Allerede d. 4. december rapporteredes om de første gydegruber i de nyudlagte grusbanker i Hølbækken. Der blev ligeledes iagttaget en ørredhan på ca. 45 cm i næsten sort legedragt. Det er ikke usædvanligt, at ørrederne gyder så tidligt, men en lavere temperatur vil sikkert sætte yderligere gang i bryllupsfesten. Billedet viser grusbanken med gydegruben.

 

 

[TIL FORSIDE]