Opdateret 12.04.15
 
På denne side bringes

Nyheder fra Lindenborg Å Sammenslutningen 

Siden er organiseret sådan, at de seneste nyheder står øverst. Se også Projekt Gydegrus.
Da siden med Nyt fra LS (tidligere SSL) med tiden er blevet meget omfattende, har vi valgt at placere ældre nyheder på en særskilt arkivside:

 

Fremgangen fortsætter:

Lindenborg Å - et havørredmekka

Mange års målrettet indsats gennem pleje af Lindenborg Å og tilløb giver nu tydelige resultater. Efter 75 år med fiskeopdræt, udsætning af yngel og småfisk i alle størrelser, blev Lindenborg Å i 2003 af fiskeribiologerne erklæret selvreproducerende, og al udsætning ophørte. Herefter har den opfølgende indsats, som Lindenborg Å Sammenslutningen har foretaget, drejet sig om vandløbsforbedring og gydegrusprojekter, med det mål at skabe endnu bedre forhold for havørredernes opvækst- og gydemuligheder i åen. De seneste indsamlinger af fangstoplysninger og optællinger af gydebanker viser, at arbejdet nu bærer frugt.


Jan Skall med blank havørred fra Lindenborg Å på 9,55 kg

Fangsten i 2014 sætter ny rekord

Hvordan er fiskeriet gået? Det er et spørgsmål, der stilles hver gang lystfiskere mødes, og snakker om deres fælles interesse. Noget er snak og formodninger, noget andet er fakta. Det sidste ville Lindenborg Å Sammenslutningen gerne bidrage til for at se effekten af de mange års indsats med etablering af gydebanker. Derfor igangsatte man i 2010 et projekt med indsamling af fangstoplysninger om fangede fisk i alle sammenslutningens medlemsforeninger.

Efter der i de første par år ikke indkom tilstrækkeligt grundlag for en fælles fangststatistik, er der nu et samlet grundlag, som tegner et billede af udviklingen i fangster af havørreder i Lindenborg å. Det første år 2012 var den samlede mængde fangede fisk over mindstemålet 1135, i 2013 steg dette tal til 1455, og de netop opgjorte tal for 2014 viser en samlet fangst på 1836 havørreder. Det gør Lindenborg å til den å i Danmark, hvor der er registreret flest fangede havørreder. Nummer to på den liste var i 2014 Karup å med 1569 fangede fisk. I 2011 og 2013 var Lindeborg Å også den å hvor de største havørreder blev fanget. Fangster på 12,7 og 11,2 kg er store fisk efter danske forhold.

Det sidste par år er der også sket indberetning af de fisk der kommer på krogen som er under mindstemålet på 40cm. Disse tal er endnu ikke dækkende for alle foreninger, men de viser et billede af at der skal fanges 2,4 undermålere hver gang der er en på krogen over målet.

Gydebanker

Dette fine resultat er kun opnået gennem et målrettet arbejde med etablering af gydemuligheder for de vandrende havørreder. Siden 2004, hvor man startede Projekt Gydegrus, har sammenslutningen gennemført 3 - 4 projekter hvert år med etablering af nye gydebanker og restaurering af eksisterende. Det betyder at 30 forskellige lokaliteter nu har forbedrede gydemuligheder.  At dette arbejde giver resultat kan både ses i antallet af fangede fisk, men også i antallet af brugte gydebanker. Siden 2006, har sammenslutningen haft folk ude langs vandløbene med tilslutning til Lindenborg å, for at tælle gydepladser. Under vinterens gydeperiode er der optalt 383 anvendte gydebanker. Det er en stigning siden 2006 på 180 styk.

Endelig bør nævnes, at kommunernes grødeskæring af åen har medført forbedrede bundforhold, en varieret bestand af vandplanter, dybere og smallere strømrende og flere skjul, der benyttes flittigt af de vandrende havørreder. Andre projekter, f.eks. fjernelse af spærringen ved Røde Mølle i marts 2014, som sammenslutningen har presset på i mange år, har vi slet ikke set effekten af endnu.

Hilmar Jensen
 

 

 


Miljøministeren besøger Lindenborg Å

I Aalborg har Miljø i Miljø- og Energiforvaltningen haft stor succes med at forbedre tilstanden for planter og dyr i vandløbene – og det har miljøminister Kirsten Brosbøll bemærket. 1. september 2014 besøgte hun derfor Lindenborg Å, hvorhun sammen med rådmand Lasse P. N. Olsen fik en demonstration af Aalborg-metoden inden for grødeskæring

Miljøministeren på grødeskæring i Lindenborg Å

Miljøminister Kirsten Brosbøll og rådmand Lasse P. N. Olsen på grødeskæring i Lindenborg Å

Kernen i Aalborg-metoden kan kort remses op som: Skær bugtet, smalt og hårdt til bunden, så der skabes et vandmiljø med højere vandhastigheder, grov bund og ægte vandplanter. De ægte vandplanter slipper vandet bedre forbi end sumpplanterne, som fremmes med den traditionelle vedligeholdelse, hvor der graves bredt og dybt. Dertil kommer, at de ægte vandplanter ikke har så stor genvækst, og det giver en bedre afvanding. Den bedre afvanding forhindrer blandt andet sommeroversvømmelser, så iltfattigt vand fra våde enge ikke kommer retur til åen og skader vandløbets fisk og smådyr. Miljøministeren var begejstret for Aalborg-modellen, som hun opfordrer andre kommuner til at lade sig inspirere af.

(kilde Aalborg Kommune)


Sensationel fangststatistik:

Lindenborg Å i toppen af danske havørredåer

Lindenborg Å Sammenslutningen arbejder målbevidst på at forbedre forholdene for havørrederne i åen. Dette arbejde kan nu ses i den netop opgjorte statistik over fangster foretaget i 2013. Opgørelsen viser at der i alt er fanget 1455 havørreder over mindstemålet. Heriblandt den største havørred fanget i Danmark 2013 på 12,7 kg.
 

Thomas Christensen med havørred på 12,7 kg fordelt på kun 98,5 cm, fanget i Lindenborg Å d. 31. august 2013

Fangsttallet bringer Lindenborg å suverænt på toppen af de danske havørredåer. For Karup å, der er på andenpladsen, er tallet på 1140, dette tal er muligvis ikke helt dækkende.

Fangsttallene supplerer godt de tal der fremkommer i forbindelse med den optælling der foretages af gydebanker. Her er tallene steget fra 203 banker i 2006/07 til 416 i 2013/14. Fremtiden ser lovende ud for havørrederne.

 


Vaarst Fjellerad Fiskeriforening er nu en del af
Lindenborg Å sammenslutningen

Efter anmodning fra nævnte forening er der afholdt et møde med foreningens ledelse og LS. Mødet foregik i en behagelig atmosfære som det bør og gør sig fiskekolleger imellem. LS vedtægter blev gennemgået og fortolket til gensidig forståelse.

Det er utroligt berigende for LS og alle dens tilsluttede foreninger, at vi fremover alle kan være fælles om at værne vores å og være fælles om at trække læsset for at bevare et bæredygtigt fiskeri og en produktiv å for de fiskearter, der gyder i åen og den tilløb. Kun hvor naturen er og holdes i ligevægt bliver der grobund for et godt fiskeri.

Velkommen til Vaarst Fjellerad Fiskeriforening i Lindenborg Å Sammenslutningen

Per Schaap
Formand for Lindenborg Å Sammenslutningen

26.03.2013

 


LS standardiserer og forenkler afrapportering af fangst

Lindenborg å Sammenslutningen (LS) vedtog i 2012 at opfordre medlemsforeningerne - og disses medlemmer - en gang årligt at indberette fangster til LS. Formålet er at supplere de regelmæssige fiskeribiologiske bestandsanalyser med tal fra det praktiske fiskeri. LS ønsker at belyse, om den fortløbende indsats gennem Projekt Gydegrus og forskellige kommunale projekter giver pote i form af flere fisk.

LS har udarbejdet et enkelt skema til brug for medlemmerne. Det eneste der kræves af dig er havørredens længde og datoen - og så om den er endt på grillen eller er genudsat. Udskriv skemaet og put det i fisketasken eller kopier det til PC'en og opdater det løbende. Tak for hjælpen!

26.03.2013


 

Den årlige undersøgelse af ½-årsynglen i tilløbene til Lindenborg Å og Skibsted Å
 

Bestandsanalyse i LIndenborg Å nedenfor Rebild BakkerFor at vi - fiskeren, vandløbet og naturen - kan få mest muligt for pengene i forbindelse med udlægning af gydegrus i Lindenborg Ås vandsystemer, får SSL hvert år besøg fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i form af en konsultationsdag, hvor fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk (FS) aflægger besøg ved åen. Dagsorden ligger fast. Der foretages bestandsanalyse på de nyeste gydegrusbanker for at se resultatet af vinterens gydninger. Der foretages besigtigelse af nye potentielle strækninger af Lindenborg Å og Skibsted Å samt deres tilløb, hvor åplejeudvalgets forarbejde har udpeget lokaliteter, der kan være interessante.

I år forløb dagen planmæssigt efter den skitserede dagsorden. Der var samlet embedsmænd fra Rebild Kommune og Naturstyrelsen Aalborg. De gennemgik sammen med SSLs åplejeudvalg store strækninger af Lindenborg Å.

Vinterens tælling af aktive gydebanker havde vist en reduktion af antallet af gydebanker og interessen for lokaliteterne på den genslyngede del af Lindenborg Å i Gravlevdalen og Agerbæk var derfor stor. Havde der overhovedet været gydeaktivitet?

Ja, det havde der: Havørreden havde taget de nye gydebanker i brug, selv om der kun var observeret usikre tegn på gydeaktivitet i den forgangne vinter. Observationerne havde været generet af den kraftige flom, der havde været først på vinteren. Der blev fundet meget høje tætheder af ½-års ørreder på de nævnte to lokaliteter, hvor der var udlagt gydegrus. Der blev konstateret en merproduktion på 214 stk. ½-årsyngel i Gravlevdalen nedstrøms Nybro og 81 flere ½-års yngel i Agerbæk. De to nævnte lokaliteter tegner sig alene for 573 stk. ½-årsyngel pr. 100 m2. Har et vandløb blot en egenproduktion på 70 stk. ½-års yngel pr. 100 m2 er det tilstrækkeligt til at sikre fiskebestanden i det givne vandløb.
Der er således grundlag for at anlægge endnu en gydebanke i den nygravede del af Lindenborg Ås hovedløb. De fysiske forhold er til stede, og havørreden har taget vel imod de første ”brudesenge”i den nygravede del af åen. Forplantnings aktiviteterne forventes at være betydelig større, når gydearealet øges med en tredjedel, og vintrene fremover normalisere sig.

Det vrimlede med ½ års yngelI de seneste to vintre er der rapporteret om gydeaktivitet i Lindenborg Ås hovedløb. Åplejeudvalget er opmærksom på dette selvvalg, som fiskene har gjort. SSL har haft overvejelser om at udvide gydegrusprojekter til også at omfatte visse steder af hovedløbet, hvor fiskene allerede har været i gang med en naturlig forplantning. Men ørredernes valg er ikke altid hensigtsmæssige og de besigtigede steder i hovedløbet vil ikke tilgodese ynglens krav til gode gyde- og opvækstområder. At afkastet af gydningerne vil være meget lille begrunder FS med, at prædationen af den nyklækkede yngel er meget høj, fordi vanddybde, faldforhold og skjulesteder for ynglen udenfor de egentlige gydebanker er mindre egnede.

Det fremgår af Miljøstyrelsens rapport nr. 293 fra 1995:
” at det er uhyre vigtigt at skabe fladvandede områder (dybder under 30 cm, helst mindre) med udhængende bredvegetation og vandplanter langs bredderne i vores vandløb. Vandløbene løber alt for ofte i en rende, hvor vanddybden er ens overalt. Det kan være godt nok for store fisk – men hvad nytter det, hvis ynglen omkommer kort tid efter klækningen? Derfor taler man om mikrohabitater for ynglen. En mikrohabitat er det miljø, der skal være umiddelbart omkring fisken, før den kan klare sig (dybde, strømhastighed, skjul m.m.). Der er en meget høj forståelse for, at det ofte er i yngelstadiet, årgangens størrelse bliver bestemt. Man skal bl.a. huske dette, når man laver gydebanker – men selvfølgelig også, når man vedligeholder vandløbene og deres omgivelser.”


At vi har konstateret, at fiskene i nogle tilfælde selv har valgt at gyde i hovedløbet, hvor overlevelsesmulighederne for ynglen er meget ringe er der ingen forklaring på - måske gætterier. Naturen er ikke altid hensigtsmæssigt indrettet. Det vil ikke være indsatsen værd, at opildne havørreden til at gyde på lokaliteter, hvor udsigten til et stort og varigt udkast ikke opnås.

Hvert år vandrer et meget stort antal havørreder op og fordeler sig i Lindenborg Å og Skibsted Å. Det drejer sig om gydemodne fisk, der ved naturlig smoltproduktion frembringer ca. 26.000 stk. smolt.  Fiskenes fri vandringer er et ”must” for at bestanden kan selvreproducere sig. Denne frie vandring har i mange år været begrænset ved Røde Mølle. Meget er gjort, og meget mangler at blive gjort for at genskabe havørredens uhindrede vandring i forplantningens tjeneste. For at sikre en vedvarende og stærk selvreproducerende havørredstamme i Lindenborg Å skal der snarest skabes optimal fiskepassage ved Røde Mølle, så både op- og nedtrækkende fisk har fri passage. Der ligger et stort gydepotentiale opstrøms Røde Mølle. Et forsigtigt skøn vil være en årlig yngelproduktion på mere en 30.000 stk. ½-års fisk, hvilket kan forvente at give et udtræk i forårsmånederne på mere end 3000 stk. ungfisk (smolt) om året.
 

Per Schaap
11.09.11
 


SSL modtog Rebild Kommunes Natur- og Miljøpris på "Skovens Dag" d. 8. maj 2011


Bestandsanalyse på udvalgte gydepladser i Lindenborg Å-systemet d. 9. sept. 2010

Bestandsanalyse ved elfiskeri i Gravlev ådal

El befiskningen skete i samarbejde med DTU Aqua og ledes af  fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk.

Siden 2004 har SSL gennemført én eller flere restaureringsprojekter hvert år med en enkelt undtagelse i 2008. Samtidig med denne førte politik har udsætning af sættefisk været indstillet. Denne politik fortsætter, fordi de årlige bestandsanalyser, der er gennemført i samarbejde med DTU Aqua viser, at restaureringsprojekterne nytter noget. Jo flere gydepladser, jo flere ørreder bliver der produceret og jo flere havørreder vender tilbage til Lindenborg Å hvert år. Åens selvreproducerende status sikres, vedligeholdes og udbygges.

Restaureringsprojekterne har været koncentreret omkring bække med tilløb til Skibsted Å og selve Skibsted Å, fordi det i første omgang har været det mest tilgængelige terræn at arbejde i. Nu er erfaringerne indhøstet og indsatsområderne søges i de kommende år i Lindenborg Ås øvre løb med tilløb, selv helt små unavngivne bække er sat under lup.
 
Den historiske restaureringsrække er således (hvor stationerne henviser til FFI rapport nr. 150 – 2008):
 

2004 station 58. Hølbæk.
station 59. Skelbækken
2005 station 30. Skibsted Å (hovedløb) #
2006 station 56. Mastrup Bæk #
station 45. Mølle Bæk
2007 station 32. Skibsted Å (hovedløb)#
station 31. Skibsted Å (hovedløb).
2009 station 30. Ejstrup Bæk #
2010 station 6. Lindenborg Å (den genslyngede hovedløb) #
station 36 Ager Bæk #

# - station undersøgt 9. sept. 2010

Som i de tidligere år har SSL i samarbejde med fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua i Silkeborg gennemgået udvalgte gydepladser med henblik på en optælling af den aktuelle yngeltæthed på gydepladserne. El fiskeriet fandt sted torsdag d. 09.09.10 fra tidlig morgen til langt ud på eftermiddagen. Pressen var til stede fra morgenstunden og bragte i weekenden d. 11-12.09 deres reportager.

ØrredyngelDet tager ca. 1 time at gennemføre en regelret bestandsanalyse på en given gydeplads, hvorfor dagens arbejde fra starten blev prioriteret efter bedste evne. Det blev til undersøgelse af seks lokaliteter, der er mærket med (#) ovenfor.

I Skibsted Å ved station 31 blev der påvist 325 stk. ½ års yngel pr. 100 m2. Det er en fremgang fra 125 i 2009. I samme å ved station 32 er påvist 223 stk. mod 182 i 2009 begge steder er der noteret en betydelig fremgang, der peger på høj gydeaktivitet i vinter.

I Ejstrup Bæk opstrøms station 30 er der påvist 204 stk. ½ års yngel. Der foreligger ikke målinger fra tidligere år, men den store yngeltæthed viser, at havørrederne har benyttet stedet flittigt allerede det første år i hvilket de 10 gydepladser er anlagt i området.
 
Mastrup Bæk ved station 56 har været plaget af store sandvandringer efter etableringen i 2006, men alligevel har der været en rimelig aktivitet i området i vinter med et afkast på 122 stk. ½ års yngel. Ager Bæk ved station 36 er der målt 46 stk. ½ års yngel og viser hvor mangelfuld yngeltætheden er, når der ikke er anlagt gydepladser. En yngeltæthed på mere end 75 stk. ½ års yngel pr. 100 m2 betegnes som acceptabelt for en ørredbestands selreproducerende evne. Målingen i Ager Bæk skal tjene til at vurdere indsatsen til næste år. Det samme er gældende for målingen i Lindenborg Ås helt nygravede omløb i Gravlevdalen. Her viste tallet 232 stk. ½ års yngel, at den yngel der er produceret opstrøms Nybro allerede har fundet den nyanlagte biotop velegnet som skjulested.

Finn Sivebæk konkluderede i sin rapport for årets bestandanlyses:
”at der blev fundet meget høje tætheder af ½-års ørreder. Årsagen skyldes, at gyde- og opvækstområderne er forbedret gennem vandløbsrestaureringstiltag. Endvidere har det været muligt at fastholde store tætheder på strækninger, som er blevet restaureret for flere år siden. Vedligeholdelsen i Skibsted Å var ved besigtigelsen udført skånsomt, og det bidrager væsentlig til gode levesteder for fisk og smådyr.”


Per Schaap
12.09.10
 


Samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen om gydebanker i Lindenborg Å

Det udlagte grus jævnes med gravemaskine og håndkraft

I forbindelse med afslutningen af naturgenopretningsprojektet i Gravlevdalen opstod der i maj måned en uventet mulighed for at udlægge gydebanker i selve Lindenborg Å's hovedløb på den nyslyngede del af åen nedstrøms Nybro. Gruset dumpes i åen af en maskine, der normalt bruges til bl.a. slåning og knusning af krat i blødt terrænDet godkendte projekt rummer tilladelser til at udlægge gydegrus, men da Skov- og Naturstyrelsen pr. 1. januar er blevet frataget alle fremtidige midler til naturgenopretning (overført til en pulje, som kommunerne kan søge ind på) var der ikke flere penge i kassen. I et samarbejde mellem SSL og Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland er det alligevel lykkedes.

SSL som brugerorganisation kan nemlig søge en anden statslig kasse om støtte, nemlig de såkaldte "fisketegnsmidler". SSL har derfor søgt og fået penge til grus og sten, og Skov- og Naturstyrelsen har stillet de specialmaskiner til rådighed, der alligevel var i færd med at færdiggøre projektet i ådalen. SSL stillede med mandskab og know-how om gydebanker.

Der blev fredag d. 28. maj udlagt ca. 50 m3 gydegrus. Udlægningen skete med en specialmaskine med ballondæk, der kan køre i det meget bløde terræn. Udjævningen skete med en gravemaskine med meget brede bælter. Der udlagt en halv snes marksten i størrelsen 40-60 cm i diameter. På selve gydebanken steg vandet ca. 14 cm og opstrøms gydebanken ca. 5 cm, alt indenfor regulativets rammer.

De næste 50 m3 grus udlægges på mandag d. 31. maj

Færdig gydebanke

 

 

 

SSL's mandskab hviler på laurbærrene. Det er en gydebanke af noget større dimensioner end vi er vandt til. Projektet vil nu blive overvåget nøje - sker der gydning til vinter, og hvordan bliver klækningen? Sander bankerne til eller hvordan går det? Hvis resultatet, som forventet, afføder en effektiv og holdbar gydeplads for havørreder, vil projektet blive fortsat i 2011 samme tid.

 

30. maj 2010
Per Shaap/ Peter A. Larsen - foto Bjarne Christensen


Ekstrem lav vandstand og kraftig blæst var tilsammen skyld i, at vandet i Lindenborg Å blev kraftig farvet fredag d. 07.maj 2010

Den mest plausible forklaring på en forureningslignende tilstand i Lindenborg Å i sidste uge, der blev observeret af et medlem fra Flamsted Gerding fiskeriselskab er, at det meget lave vandspejl i Lindenborg Å har medført, at brinker er blevet blotlagt og udsat for erosion fra det bølgeskvulp, som den kraftige blæst havde forårsaget.

Vandstanden er i øjeblikket mere end 70 cm lavere end normalt for årstiden. Den kraftige misfarvning blev observeret på strækningen mellem Buderupholm Bro og Håls Bro. Sigtbarheden i vandet var under 10 cm.

Medlemmet, der havde observeret hændelsen, anmeldte ”forureningen” til beredskabsstyrelsen, der kunne konstatere, at der ikke var tale om olieudslip eller anden faretruende ”forgiftning” af åen og foretog sig ikke videre på baggrund af det konstaterede.

Medlemmet orienterede endvidere SSLs åplejeudvalg via sin lokale foreningsformand. Repræsentanter fra åplejeudvalget inspicerede strækningen mellem Buderupholm og Hålsbro samme eftermiddag uden at kunne konstatere tegn på jord-, slamudslip eller anden forurening fra kanaler, grøfter, dambrug eller søer i området.

Allerede den efterfølgende lørdag havde partikelforureningen stabiliseret sig og åen var klaret betydelig op.

Af hændelsen kan vi drage den konklusion, at der holdes et våget øje med åen både fra vandløbsmyndigheders side men også fra fiskernes side og takket være en hurtig indgriben fra et vågent medlem, blev situationen afdækket. Næste gang kan der jo være tale om en egentlig akut forurening, der kræver beredskabsstyrelsens indsats.

Per Schaap
11.05.10
 


Naturgenopretning i Gravlev Ådal starter uge 33

Kære Alle
Så skulle det være ganske vist, de fornødne tilladelser og bevillinger er på plads og vi har gennemført et udbud af anlægsopgave i Gravlev så nu kan vi komme i gang i felten. Entreprenøren blev firmaet Anton Christensen fra Snejbjerg ved Herning, http://www.antonchristensen.dk/. Et firma vi har gode erfaringer med og som har lavet mange vådbundsprojekter.

Vi har afholdt opstartsmøde og planen er således at maskinerne går i gang senest i næste uge, uge 33, i området omkring Kovadsbæk med at fjerne pilekrat og etablere sandfang. Vi har fået foretaget en ekstraordinær grødeskæring op til Nybro i denne uge. Vi fik jo desværre rigtigt meget vand omkring 60 mm i mandags så der står meget vand i åen og inde på engene som det tager en uges tid før er løbet af. Marken langs Ravnkildevejen mellem Ravnkilden og Rebildvej bliver et kundepunkt for maskiner og oplæg af nedskåret pil. Skulle der blive behov for at køre ad private marker kontaktes lodsejeren forud og entreprenøren har modtaget et lodsejerkort og -liste. Planen er også at opstille midlertidige infomationsskilte i området således besøgende kan få en forklaring på "rodet". Kanosejladsen på åen forventes kun berørt i begrænset omfang, 1-2 dage, og vi har aftalt med udlejere at der får et praj en uges tid i forvejen.

Skulle I have spørgsmål eller hvis I ser eller høre om problemer i anlægsfasen så ring til mig på 2066 8227 eller til Leif 2066 9693.


Med venlig hilsen
Søren Kjær
Forstfuldmægtig
.................................................................................................
Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland
Møldrupvej 26, 9520 Skørping
www.skovognatur.dk/himmerland

Telefon 9839 1014, Fax 9839 2714
Direkte 9682 0422, Mob 2066 8227


 

Udsætningsplan for Lindenborg Å - 2008

Resultatet af den tidligere omtalte bestandsanalyse i Lindenborg Å, som blev gennemført i 2007, er nu udsendt i form af en "udsætningsplan" for åen. Danmarks Fiskeriundersøgelser bruger den benævnelse, selvom der i et vandløb ikke anbefales udsætninger.

Undersøgelsens konklusion (citat):

"På baggrund af undersøgelsens resultater er der ikke fundet behov for udsætning af ørredyngel, ½ års eller 1 års i Lindenborg Å Vandsystem. Befiskningsresultaterne viser tillige at den naturlige smoltproduktion er i et antal, som unødvendiggør mundingsudsætning.
............
Den teoretiske smolt produktion for Lindenborg Å systemet er beregnet til at være ca. 18.700 smolt. Beregningerne ud fra befiskningsresultaterne i 2007 viser at den naturlige smoltproduktion er på ca. 26.000 smolt.
I 1999 var den beregnede naturlige smoltproduktion på ca. 22.200 stk.
Den naturlige smoltproduktion er således over det forventede og dermed øget med ca. 3800 smolt siden undersøgelsen i 1999."

St. Brøndum Møllebæk med ny grusbund i 2006Der er foretaget el-befiskning på 39 stationer i systemet. Topscorer med 805 stk. yngel pr. 100 m2 er (citat):

" Tilløb til Møllebæk (45)
Et gansk
e lille vandløb med en god selvreproducerende ørredbestand. På to lokaliteter er der i 2006 nyetableret gydeområder med udlægning gydegrus og kantsten. Ved stationen blev der registreret det største antal ørred pr. 100 m2 i vandsystemet, hvilket kan begrundes i de nyetablerede gydeområder. Intet udsætningsbehov."

Læs mere under Projekt Gydegrus for 2006.


Peter A. Larsen
17. juli 2008


Grødeskæring 2008

Aalborg og Rebild kommune skriver:

Kære lodsejere og lystfiskere

Efter en tør forsæson som vi afvandingsmæsssigt har trængt til, er vi gået i gang med grødeskæringen. Vi følger samme praksis og metode som de seneste år og entreprenøren er fortsat Sloths Entreprenør- og Naturpleje. Sloth vandt licitationen for den næste 4 års periode. Billigst og bedst!

Vi forventer at behovet er 4 skæringer i hele åens længde for at holde drev i vandet og undgå iltproblemer af den grund. Dvs. skæringer 20/6 og uge 26, 30, (32 på delstrækning), 34 og 38.

I uge 32 skal vi prøve at holde vandstanden nede oppe ved Gravlev/Kovadsbæk, så gravemaskinerne kan komme ud og genslynge vandløbet. Det betyder en ekstraskæring fra Nybro til Buderup.

Tidspunkterne flyttes efter behovet - Følg med på hjemmesiden.

Væksten har været moderat de fleste steder undtagen i Skibstedåen hvor enorme puder af vandstjerne dominerer, og strækningen fra Louisendal til Tørvekanalen hvor store bede af Vandaks fylder op.

Det betyder at vi i dag er startet med at skære fra 500 m opstrøms Louisendal Møllebro og ned til Gudumlund Tørvekanal. Det giver desværre drivende grøde i weekenden, men vi vil gerne have lukket op, inden vi begiver os op i Skibstedåen på mandag. Herefter følger resten af åen.

Vi har i foråret fået "serviceret" vores skalapælene med gule snestokke, nye numre og skalaer. Det betyder at alle skalaer nu sidder i den korrekt højde efter de vedtagne bundkoter og at nummeret passer med regulativet. Generelt er skalaerne sænket 20 cm, så vær opmærksom på det når I aflæser vandstanden.

Vil I have den nøjagtige ændring, så mail til vandmiljoe@aalborg.dk med angivelse af pæl nr., så svarer vi så hurtigt som muligt.

Vandstanden ved Lindenborg gods kan følges over nettet via måleren, der kan ses ved at installere Google Earth og et orbiconprogram/tema - Følg linket: http://www.orbicon.dk/Vandløb+og+målestationer.3322.aspx

Vandstanden og grødeskæringens muligheder har været et stort emne i den nedsatte Sparc-Vandløbsgruppe. Vi forventer at kunne formidle resultaterne i løbet af efteråret.

På vegne af Aalborg og Rebild kommuner

Med venlig hilsen

Peter Munk
Vandløbsafdelingen
Aalborg kommune
E-mail: vandmiljoe@aalborg.dk


Bestandsanalyse i nærområdet til Lindenborg Å

DTU Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) gennemfører i uge 34 bestandsanalyser i nogle tilløb til Limfjorden tæt på Lindenborg Å's udmunding. SSL stiller mandskab til hjælp for DTU's medarbejdere.

Peter A. Larsen
4.4.2008


Introduktion af møde i SPARC - projektet, hvor interesse-organisationerne var indbudt, herunder lystfiskerne.

Den 13. december 2007 var lystfiskerne, herunder repræsentanter fra SSL indbudt til deltage i anden etape af aktiviteter indenfor SPARC - projektet, hvor Lindenborg ådals status og fremtid skulle debatteres.

Referatet fra dette møde forelå d. 21. januar og SSL ønsker at bringe referatet i sin helhed her på hjemmesiden, fordi SSL ser meget store kvaliteter i de initiativer der er gjort i forbindelse med SPARC-projektet.

Væsentlig er det at fastslå, at de holdninger og konstateringer der er gjort af lodsejerne og lystfiskerne på næsten alle punkter er sammenfaldende.  Synspunkterne er i enkeltheder beskrevet i referatet men kan her forenkles:

·        Generelt forhøjet vandstand i Lindenborg Å, og i særdeleshed i somrenes måneder juli, august og september

·        Mangelfuld vandkvalitet i nævnte måneder, grundet lav iltspænding i store dele af Lindenborg Å med det til følge, at havørredens fri vandring er forhindret

·        En grødeskæring, der ikke i tilstrækkelig grad tager sigte på at forhindre uheldige følger på vandkvaliteten

Der nedsættes nu en arbejdsgruppe med Orbicon ved Bjarne Moeslund som ordstyrer.  Arbejdsgruppens kommissorium er komme med løsningsforslag, hvor tingenes tilstand skal belyses på baggrund af fakta og hvor ikke dokumenterede årsagssammenhæng så vidt muligt skal forskes yderligere, for at evt. skråsikre postulater tages af bordet.  Det er op til arbejdsgruppen at bestemme, om deres konkluderende rapport afsluttes med en offentlig høring. 

Jeg vil ønske jer god læselyst og minder om, at SPARC-projektet har sin egen hjemmesiden, hvor flere oplysninger kan hentes: www.sparc-projektet.dk

Per Schaap
02.02.08


To skridt i den rigtige retning

Ser vi tilbage på året, der er gået, har fiskeriet været en blandet fornøjelse, afhængig af hvor i åsystemet man har fisket.  Vi har stadigvæk oversvømmede engdrag, vanskelige passageforhold langs visse strækninger af Lindenborg å's bredder, vildt voksende grødevækst og iltsvind i højsommerens og sensommerens mest pragtfulde måneder. 

Menneskeskabte problemer, der har fået lov til at eksistere alt for længe i Lindenborg Ås vandmiljø.

Men heldigvis er naturen født med en enorm selvopholdelsesdrift, uden den var vi ringe stillet.  Hjælper vi naturen på rette vej, så giver den tilbage med tifold renter. 

Denne artikel vil berøre to højaktuelle emner for Lindenborg Å: 

  • SPARC-projektet -  SPARC står for Strategic PArtnerships in River Corridors. 
  • De foreløbige resultater af bestandsanlysen for Lindenborg Å - 2007.

Lindenborg Ådal: Enge, moser, å, overdrev, skovVi lystfiskere har i mange år bebrejdet vandløbsmyndighederne den hårdhændede behandling af Lindenborg Å - og med rette.  Endnu engang må vi lystfiskere tage armene ned langs siden og trække i arbejdstøjet.  Der er initiativer på vej for et bedre miljø i vore ådale.  Det europæiske habitatdirektiv og vandrammedirektit skal gennem det udpegede Natura-2000 område i ådalen opstrøms Haals Bro danne grundlaget for, at der skabes et bedre liv i, ovenfor og omkring Lindenborg Å.  Sammen med lodsejerne og en masse andre interesseorganisationer er lystfiskerne af de ansvarlige myndigheder blevet indbudt til at samarbejde i en nyetableret arbejdsgruppe, hvis kommissorium er at finde løsninger, der kan fastholde - og hvor det er nødvendigt og muligt - at genoprette en god naturtilstand i Lindenborg Ådal.  Arbejdsgruppen er en del af SPARC-projektet.

Lindenborg Ådal er specielt udvalgt til at være forsøgsområde.  Målet er, at man gennem så stor grad af samarbejde som muligt kan opnå EU-målene om en gunstig bevaringstilstand for Lindenborg Å's enestående natur.  Vi lystfiskere skal naturligvis gå ind i dette samarbejde med det primære mål for øje at sikre fiskene, herunder havørrederne, de bedste levevilkår og reproduktionsmuligheder.  Ingen fysisk eller kemiske barriere skal fremover begrænse havørredens frie vandringer i Lindenborg Å, hvad enten der er tale om de store havørreders vandring mod gydepladserne eller der er tale om smoltens vandringer mod fjorden. Det har vi lystfiskere som et stort ønske, og det har miljømålsætningen for åen som bindende krav.

SPARC-projektet har sin egen hjemmeside www.sparc-projektet.dk , hvor man løbende kan holde sig orienteret.  Her kan man også blive orienteret om tidsplanen for statens og kommunernes arbejde med naturplanlægningen i Natura 2000-områderne.

Gruset tippes ud i Skibsted ÅDen store julegave får lystfiskerne for deres indsats for at optimere og nydanne gydepladser for havørrederne i Lindenborg Å. 

Udsætningsplanen for Lindenborg Å har været til revision i indeværende år. Den har senest været publiceret år 2000 på baggrund af tilsvarende undersøgelser over den fiskebiologiske tilstand i åen år 1999. Der har været mange lystfiskere involveret indeværende år, for at hjælpe DFU med at indsamle rådata til udarbejdelsen af den kommende bestandsanalyse.

I løbet af foråret 2008 kan vi forvente en rapport, der beskriver bestandsanalysen, redegør for resultaterne og afstikker rammerne for den fremtidige fiskepleje.

Det var et valg, SSL tog i 2003, da det blev bestemt at standse udsætningerne af yngel og smolt på baggrund af opfiskning af moderfisk fra den fri vildtbane, og i stedet satse på at ophjælpe bestanden af havørreder ved naturlig selvreproduktion.  SSL gav forsøget en treårig chance.  Hvert år siden 2004 har vi testet vore bestræbelser og målt afkastet fra nyanlagte gydebanker, og hvert år har de lokale bestandsanalyser bekræftet vores handlemåde, grundigt superviseret af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU).  Siden 2004 er der udført vandløbsforbedrende foranstaltninger med udlægning af gydegrus og sten - i Skelbækken og Hølbæk (2004), Skibsted Å (2005), Mastupbæk og Møllebæk (2006).  Efter bestandsanlysen i sommer er der yderligere udlagt gydegrus og sten på to nye lokaliteter i Skibsted Å.

Den kommende rapport fra DFU konkluderer bl.a., at den naturlige smoltproduktion siden 1999 er øget med ca. 3800 stk. smolt om året.  Med en 90 % dødelighed giver det en øget opgang på 380 havørreder om året. 

Beregningerne ud fra befiskningsresultaterne i ugerne 29 og 30 i 2007 viser, at den naturlige smoltproduktion er på ca. 26.000 stk. s99) altså over det forventede. 

Som helhed er der fortsat en stor og selvreproducerende ørredstamme i hele Lindenborg Å's vandsystem.  Den naturlige produktion af havørreder ungfisk (smolt) er steget med godt 17% siden sidste planrevision.  Konklusionen er også klar, der er INTET behov for at udsætte ørreder med den nuværende naturlige produktion af ørred.

Dette gode resultat kan vi bl.a. takke vore gydegrusprojekter for.  Den øgede produktion af havørreder i Lindenborg Å's vandsystem er målt på den vilde bestand af havørreders selvreproduktionsevne, i det der ikke er udsat fisk de sidste 5 år. Åens produktion af ørred er altså fastholdt og forbedret, selvom udsætningen er ophørt!

Vi skal værne om dette fine resultat og forsætte med vore projekter, der nu skal finjusteres, i takt med den endelige bestandsanalyse foreligger.  Hidtidige projekter har været forsigtige pilotprojekter, og nu hvor vi er blevet bekræftet i vores arbejde, tør vi tage udfordringer med større projekter.  El-fiskegrejet er lagt på hylden og for nylig solgt til anden side, inden det var blevet antikvarisk.

Der er forsat meget at tage fat på, for blot at nævne nogle emner: Passageforholdene inkl. de periodiske dårlige iltforhold i dele af Lindenborg Å, problemet med at tilpasse den såkaldte skånsomme vedligeholdelse, fortsat udlægning af gydegrus og sten for ophjælpning og forbedring af gydepladser, løsning af sandvandringer, undgå tilgroninger osv. osv.

Men målet nås kun ved et bredt fællesskab mellem lodsejere, myndigheder og biologer ved DFU. Og uden samarbejdet med og opbakningen fra lodsejerne var SSL ikke nået så langt, som vi er nået til dato med Projekt Gydegrus.

Per Schaap
17. 12. 07


Lindenborg Ås og Skibsted Ås sundhed bliver i disse uger målt med hensyn til hensigtsmæssig yngel tæthed.

Knud Jørgensen hjulpet af Arne Christensen og Jørgen Haller el-fisker Lindenborg Å ved udspringet i NysumBestandsanalysen af Lindenborg Ås vandsystem er startet i dag, tirsdag d. 17. juli, og vil vare de næste 2 uger, ledet af Knud Jørgensen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri i Silkeborg. Mere end 60 stationer i nævnte vandsystem vil blive bestandsanalyseret og biotopsbedømt.
Den seneste tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 1999 i samme periode som i år, og dannede dengang baggrund for FFI rapporten nr. 83, der beskrev udsætningsplanen for Lindenborg Å – vandsystem nr. 83.

Denne gang sigter vi ikke mod en ny udsætningsplan, vi har lov til at være optimister, fordi førstedagen viste at de otte stationer, der i dag blev målt på, alle havde en meget fin bestandstæthed, betydelig over mindste nævner. De otte målinger viste, at Lindenborg Å er i stand til selv at reproducere bestanden af havørreder.

Hvor bestandstætheden for yngel bliver målt til 70 stykker yngel pr. 100m2 eller derover, anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. Men intet kan konkluderes før alle stationer er målt og bedømt. Resultatet offentliggøres i en senere rapport fra FFI, der forventes at blive udsendt inden for det næste halve års tid. Resultatet vil blive omtalt her på hjemmesiden.

Per Schaap
17.07.2007


Grødeskæring 2007

Aalborg Kommune skriver:

Så er både grøden og vi ved at være klar til grødeskæringssæsonen.
Skærepraksis fra sidste år videreføres.
Første skæring falder i uge 26 op til terminen 1. juli.

Næsten hele vandløbet bliver berørt, da der også skæres på strækningerne
Håls-Jernbanebroerne og Buderup-Lille Blåkilde. Ekstraskæringen sker som
følge af stedvis stor grødevækst, sandsynligvis overvintrende grøde. Der
skæres en strømrende på 3,4 m på Håls stykket og 2,6 m op til Lille Blåkilde.

Vi offentliggør skæretidspunkterne på hjemmesiden.

Online vandstande fra Lindenborgmåleren kan vi ikke tilbyde foreløbig.
Statens Miljøcenter Aalborg driver målestationerne og dataene er af
sikkerhedsgrunde ikke direkte tilgængelige.

Vi ser frem til en god sæson med vandet de rette steder på de rette
tidspunkter!


Med venlig hilsen

Peter Munk
Vandløbsafdelingen
Tlf. nr. 99312404/25202164
E-mail: pma-teknik@aalborg.dk
 


Udsætningsplan for Lindenborg Å & Skibsted Å skal revideres i 2007.

Den seneste reviderede udgave af udsætningsplan er fra 2000 og publiceret i FFI rapport nr. 83 af samme år. Læs også Projekt Gydegrus. Rapporten fra 2000 konkluderede dengang, at udbredelsen af ørred i vandsystemet ikke var væsentlig ændret fra tidligere tid. Imidlertid var fiskeantallet forøget betydeligt på visse målestationer, hvilket dengang blev tilskrevet værdien af miljømæssige forbedringer, som har givet flere og bedre skjul for ørreden, bedre vandkvalitet og ikke mindst, at der allerede den gang var skabt flere gydepladser på baggrund af nedlagte dambrug og forbedrede passage forhold.

Elekrofiskeri ved bestandsanalyse i en af åens tilløbGydepladser er der siden hen blevet mange flere af, så lad os håbe, at fiskeforøgelsen fortsætter og kan blive bekræftet også ved denne bestandsanalyse i indeværende år.

FFI vil i samarbejde med SSL i ugerne 29 og 30 d.å. gennemføre besigtigelser og bestandsanalyser på tidligere målestationer samt nye potentielle stationer, som SSL´s medlemmer i den forgangne vinterperiode har udpeget under besigtigelser af store dele af Lindenborg å's vandsystem. Det drejer sig især om lokaliteter som SSL har udpeget som egnede steder for udlægning af supplerede grus mængder eller områder, der er egnede for etablering af helt nye gydepladser for havørreden.

Undersøgelsen ledes af Knud Jørgensen fra FFI.
Der er allerede sat arbejdshold, der skal bistå under feltarbejdet med bestandsanalysen. Henvendelse fra interesserede om at deltage i feltarbejdet bedes rettet til undertegnede eller formanden for SSL´s åplejeudvalg.

En ung ørred fanget med el-fiskeri bliver målt og genudsatUagtet den kommende undersøgelse er benævnt ”revisionsplan af udsætningsplan for Lindenborg Å” arbejder SSL videre på at afpudse en større projektbeskrivelse over steder, hvor der i de kommende år vil blive planlagt etablering af mange gydepladser. Den endelige udformning af de enkelte projekter vil afhænge af koordineringen med tilsvarende planer som udarbejdes af de to nye storkommuner, som SSL skal samarbejde med planerne om. Så snart dette års planer forligger godkendt af vandløbsmyndighederne vil de blive beskrevet på hjemmesiden.

Til efteråret, når resultat af bestandsanalyserne foreligger, finder den endelige tilretning af vore langsigtede gydegrusprojekter sted. Resultatet af bestandsanalysen sammenholdt med dette års skælanalyser af tilmeldte havørreder vil have indflydelse på beslutningsgrundlaget for en langsigtet gydegrus politik i Lindenborg Å.

Per Schaap
23.03.07
 


 

12. oktober 06

Åsyn 2006

SSL var repræsenteret ved det årlige åsyn mandag d. 02.10.06. Driftsleder Peter Munk Andersen og entreprenøren var med som som henholdsvis turleder og faglig ansvarlig for den gennemførte skæring året igennem.

Åen blev inspiceret fra Buderupholm og til Storvorde.

Helhedsindtryk:
Sejlturen viste, at den seneste skæring var regelret gennemført i henhold til fastsatte normer i regulativet. Den systematiske grødeskæring efter åens naturlige strømrende have vist positive resultater flere steder med hensyn til ændret grødevækst både i intensitet og i artsammensætning. Pindsvineknop var på retur sine steder og arter af vandaks havde nydt fremme. Bunden var flere steder ”skyllet” ren for tidligere tiders slamaflejringer, dog var der stadig store variationer af bundforhold. Strømforholdende varierede i styrke og på visse partier er strømmen stadig alt for svag til at kunne udrette den tilsigtede udvaskning. Visse steder var grøden efterladt uden beskæring.
 


De enkelte strækninger:
Fra Lille Blåkilde til dambruget ved Volsted var vandstanden relativ høj , mellem 90 og 100 . Strømmen var god og iltindholdet i top, målt til 8 mg/l midt på strækningen. Udbredelsen af pindsvineknop var på retur og arter af vandaks i fremvækst. Mange steder var bundet vasket ren for slamaflejringer. Mellem jernbanebroerne, hvor der sidste år blev konstateret betydelige slamaflejringer, var bunden ren, det samme gjorde sig gældende neden for Blåhøl.
Det var en negativ oplevelse at konstatere, at der ved sidste skæring ikke var gennemført grødeskæring mellem Jernbanebroerne og til Hålsbro. Den høje vandstand er et resultat af denne manglende skæring og langsomme afstrømning, det sidste var især udtalt på strækningen fra Volsted til Hålsbro. På den sidstnævnte strækning så bunden dog rimelig fin ud og vandplante-populationen var ændret med en større andel af vandaks end tidligere observeret under åsyn.

På strækningen fra Hålsbro og til Storvorde var vandstanden noget lavere , ca. 80 og strømmen kraftigere , også på denne strækning var udbredelsen af vandaks tiltaget på bekostning af pindsvineknop . Bunden var ligeledes rimelig fin, flere steder var sand og grus fremme.

Konklusion:
Grødeskæringen har så småt bedret på åens tilstand opstrøms for Volsted og nedstrøms Hålsbro. Men stykket i mellem de nævnte punkter har det ikke godt nok. En ensartet strømrendeskæring mindst 4 gange om året fra Lille Blåkilde og til Loisendal er en forudsætning for, at bunden holdes ren og strømmen holdes i gang. Den ændrede skæreteknik med nedadvendte knive og skæring tæt på den faktiske bund er efter det oplyste med til at sikre pindsvineknoppens tilbagegang. Pindsvineknoppen bliver afskåret under plantens vækstpunkt, hvilket på sigt vil decimminere planten.
Der sker en opstemning af åvandet nedstrøms Skibstedåens udløb og denne opstemning fortsætter ned til Loisendal , dette kan imødekommes fremover ved at skære ud til maximale tilladte skærebredde.

Iltmålingerne har ikke været alarmerende lave i sæsonen, men der er målt kritisk iltindhold i perioder. Erfaringerne viser, at vandstand på 80 og derover resulterer i fatalt lavt ilt indhold til ugunst for havørreden. Sådanne situationer er kendt fra tidligere år med større nedbørsforekomster, så vi kan allerede nu sige, at mindst fire grødeskæringer om året er en forudsætning for at sikre havørredens overlevelsesmulighed i månederne juli-august.


Jens Oluf Nielsen / Per Schaap
 


21. september 2006

Åens ørreder reproducerer sig selv

De færreste lystfiskere ved Lindenborg Å tænker nok på, at en stor del af den ørredbestand de fisker på, er født i åen eller i en af de mange bække, der løber til. Tidligere udsætninger er afløst af naturens egne kræfter, og to års bestandsanalyser viser klart, at forbedring af gyde- og opvækstmuligheder giver imponerende  resultater. Der er stadig mange steder i åsystemet, som med simple midler kan gøres egnede til gydning og opvækst, og SSL agter i oktober - november at forfølge den kurs på to nye lokaliteter.

Læs om resultaterne af bestandsanalysen i 2006


22. august 2006

Bestandsanalyse i TV
 

Danmarks Fiskeriundersøgelser har i samarbejde med SSL netop foretaget bestandsanalyse på de lokaliteter i Skibsted Å og andre tilløb til Lindenborg Å, hvor SSL tidligere har anlagt gydegrus (Projekt Gydegrus). Resultatet var overvældende godt, en rapport følger senere.
TV2Nord har ledsaget os på flere af vores aktivitetsdage og vil komme med to præsentationer henholdsvis d. 30.08.06 i 3 min om aftenen og d. 31.08.06 i 10 min om formiddagen

Per Schaap

23. juni 2006

Mail fra Nordjyllands Amt vedr. justering af grødeskæring pga. iltproblemer

Kære SSL

Grødeskæringen vil i denne sæson blive justeret ind, så vi så vidt muligt kan imødegå de konstaterede iltproblemer i åen. Opgaven bliver at forhindre grøden i at hæve vandspejlet så meget, at der bliver afløb over den lave eng oppe ved Gravlev.

Fra og med anden skæring forventer vi at slå et skår fra Martin Hansens spang og så langt nedstrøms som det er nødvendigt for at holde vandet i gang og få grøden drevet videre.

I må derfor regne med forstyrrelser i fiskeriet på hele strækningen fra Martin Hansen Spang ved Gravlev og til fjorden når vi skærer. Til gengæld regner vi så med, at fisk og smådyr får det bedre i perioderne mellem vores skæringer. Strømrenden bliver fra Martin Hansens Spang til Håls skåret smalt, for at vi kan få de gode vandløbsplanter tilgodeset i siderne.

Situationen lige nu er rolig. Der er ikke meget grøde opstrøms Håls og nedstrøms er mængden moderat. Vi skærer derfor som "normalt" i næste uge.

Vi følger naturligvis åen frem til næste skæring, som forventes at falde sidst i juli. Alle observationer I gør jer, der kan være relavante for vores grødeskæring mv. er velkomne.

Jeg holder ferie i uge 28, 29 og30 hvor I kan kontakte Vaun Egede Jensen 96351423/404514123.

Med venlig hilsen

Peter Munk Andersen
Driftsleder i Naturkontoret
Nordjyllands Amt
Tlf. 9635 1416/40980464
www.nja.dk

 


30. maj 2006

Endelig

Endelig kom den længe ventede rapport om iltproblemerne i Lindenborg Å – og endelig kom der en klar afdækning af problemernes årsag.

Iltsvindet, der har ramt Lindenborg Å hver sensommer siden 2002, har nu fået en forklaring og er dermed kommet nærmere en løsning. I en ny rapport konstateres det, at iltsvindet primært opstår, fordi alt åens vand i perioder løber ind over en eng ved Gravlev nær sammenløbet af åen og Kovads Bæk. Det oversvømmede engområde fjerner ilten fra åvandet og bevirker også, at det iltrige vand fra Kovads Bæk og Ravnkilde får fjernet ilten. Iltsvindet berører mindst 10 km af Lindenborg Å, hvor livsvilkår for fisk og vandinsekter er stærkt forringede. Og paradoksalt nok sker det på en strækning, hvor åen hvert sekund tilføres mange hundrede liter rent, iltrigt vand fra de store kilder
i Rold Skov området. Problemet forstærkes af, at der også tilføres iltfattigt vand fra de våde enge omkring Gravlev sø, men hovedsynderen er engen ved sammenløbet af de to vandløb.

Rapporten er et samarbejde mellem Nordjyllands Amt og Aalborg Universitet, Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi og Institut for Byggeri og Anlæg. Både Nordjyllands Amt og Sammenslutningen har målt på iltforholdene i åen i flere år, og der har været gisnet meget over årsagen til problemerne. De klare konklusioner i Universitetets rapport skyldes dels en strategisk lagt stationsplan, en lang måleserie og ikke mindst en række kemiske analyser, der har fjernet alle de usikkerhedsfaktorer, der kan påvirke resultatet af en sådan undersøgelse. Med meget stor sandsynlighed peges der på hovedproblemet:
I perioder med stor grødevækst i åen presses næsten hele åens vandføring ind over den nævnte eng med alvorligt iltsvind til følge!


Hvad er så årsagen til problemet?

Der er en langsigtet og en kortsigtet årsag:
• Engen ligger lavt i forhold til de omgivende vandløb, fordi den har sat sig gennem årene på grund af afvanding og dyrkning.
• Vandet står højt fordi Nordjyllands Amt igennem de seneste år har ophørt med at skære grøde på strækningen.

Hertil kan føjes problemerne ved Gravlev sø:
• Søen har ikke noget velfungerende afløb. Søens vand er iltrigt, men når det siver gennem de omliggende enge ud i åen, fjernes ilten.

Resultatet er kritiske iltforhold på en over 10 km lang strækning af åen, hvor kraftig grødevækst og ringe fald er med til at stuve åen op og bremse geniltning.


Hvordan løses problemet?

For at afhjælpe problemet har amtet besluttet, at der skal skæres grøde i en strømrende op til Lille Blåkilde og Gravlev. Amtet erkender, at grødeskæringen er en symptombehandling og ikke nogen holdbar løsning, men den sker for at holde vandstanden nede og søge at forhindre åen i at ”komme på afveje”.

I et nyhedsbrev skriver amtet, at en mere gennemgribende forbedring forhåbentlig kommer i 2007, når Buderupholm Statsskovdistrikt gennemfører et naturgenopretningsprojekt i Gravlev-dalen. Bl.a. skal åen lægges i nye slyngninger. Skovdistriktet har besluttet, at der skal laves nye opmålinger i dalen, så oplysningerne i rapporten kan tages med i betragtning, når den nøjagtige linieføring af Lindenborg Å skal trækkes.

Et led i projektet er at lave et egentligt afløb fra Gravlev sø, så det rene og iltrige vand i søen kan løbe direkte til åen. Amtet erkender, at der dog stadig er en risiko for, at disse tiltag ikke løser problemerne helt. Sætningerne i engområderne kan være så massive, at åen uundgåeligt vil svømme over, når grøden stuver vandet op om sommeren. Ambitionen er dog fortsat, at Lindenborg Å skal kunne overholde de krav til bl.a. iltindhold, som regionplanen og EU’s fiskevandsdirektiv stiller.

Læs rapporten


Er det så godt nok?

Fra Sammenslutningen hilser vi rapporten velkommen, men understreger, at når årsagerne er så klart afdækket, kan vi ikke acceptere, at situationen gentages. Den nye vandløbsmyndighed, der afløser amtet, må til stadighed overvåge tilstanden på de kritiske tidspunkter, og hvis de omhandlede engarealer svømmer over, må der strakt iværksættes en afhjælpende grødeskæring, naturgenopretning eller ej!

Vi hæfter os ved, at rapporten tydelig påpeger, at oversvømmede enge er roden til det periodevise dårlige vandmiljø i Lindenborg Å. Vi vil derfor fremhæve, at oversvømmede enge ikke kun opstår på den omtalte lokalitet højt oppe i Lindenborg Å, men sandelig findes langt nedstrøms i å-systemet, så langt nedstrøms som til Voldsted-Gerding-Flamsted-Horsens enge. SSL's egne iltmålinger viser, at situationen her er lige så provokeret af mangelfuld grødeskæring som i Gravlev Sø området. Den nuværende grødeskæring er under al kritik. SSL påpegede de uheldige virkninger, og kom med indsigelser overfor Amtet i forbindelse med vedtagelsen af et nyt regulativ for Lindenborg Å og Skibsted Å. Uheldigvis for åen, blev SSL's indvendinger ikke hørt, men det er SSL's forventning, at en ændret grødeskæringsstrategi vil være plaster på såret.

Vi noterer med tilfredshed, at Statsskovdistriktet vil genvurdere naturgenopretningsprojektet i lyset af rapportens resultater. Det projektforslag, som der gennem nyfredningen af Lindenborg Ådal er åbnet op for at gennemføre, er baseret på forældede ”autentiske” principper, som Skov- og Naturstyrelsen selv gik bort fra med genslyngningen af Skjern Å. Projektet ønsker at føre åen tilbage til en ”oprindelig” linieføring – men det landskab man arbejder i, er jo langtfra længere ”oprindeligt”, f.eks. på grund af sætninger! Det bliver spændende at se, om fornuften sejrer, og der bliver skabt stabile fysiske rammer for åen på et kritisk punkt af dens forløb.

30. maj 2006
Per Schaap
Peter A. Larsen

 

Kort over Gravlevdalen

Amtets kort viser placeringen af den kritiske eng. Gravlev Sø ligger lige nord for kortudsnittet. Ravnkilde løber til Kovads Bæk fra højre ca. ved æ i ordet bæk (kilden ikke vist). Naturgenopretningsprojektet foreslår at ændre åens forløb og lede den over Kovads Bæk’s nedre løb, der så skal udvides til at tage den samlede vandføring. Skyggen langs forlægningen er sognegrænsen og illustrerer, at åen – eller en gren af åen – sandsynligt på et tidligere tidspunkt har løbet her.   

 


28. april 2006 - Gylleforurening i Lindenborg Å

Om morgenen d. 28. april 2007 blev der konstateret gylleudslip fra ejendommen Egesbjerggård i Støvring. I skrivende stund vides kun, at midt formiddag var vandet begyndt at blive sort ved cykelstibroen ved Volsted. Buderupholm dambrug var på det tidspunkt blevet afskåret fra åen. Alle foreningsformænd er varskoet og bedt om at iagttage situationen ved åen, herunder forekomst af døde fisk.

Ritzau skriver:

En million liter gylle sluppet ud ved Lindenborg Å

Næppe fare for dyrelivet i åen, mener miljøfolk.
Fisk og insekter i Lindenborg Å ser ud til at være sluppet med skrækken, efter at skønsmæssigt en million liter gylle natten til fredag løb oven ud af en gylletank tæt på det himmerlandske vandløb ved Gravlev syd for Støvring.
- Tilsyneladende er det ikke så alvorligt, siger indsatsleder Gert Jensen fra Støvring Kommune til Ritzau på baggrund af analyser, som miljøfolk fra Nordjyllands Amt og Støvring Kommune har taget i åen dagen i gennem.
En landsbrugsmedhjælper på en gård skulle pumpe gylle fra en tank over til en anden tank - et arbejde på en halvanden times tid. Han satte sig i mellemtiden i en sofa foran fjernsynet og faldt i søvn.
Derpå løb gyllen natten igennem oven ud af den tank, gyllen blev pumpet over i med traktorpumpe, og derfra via et vådområder ud i Gravlev Bæk og i Lindenborg Å.

Seneste: 28. april kl. 19.30

En række formænd har gennemgået åen fra Gravlev sø til Håls Bro. Der er ikke fundet døde fisk, og åens smådyr synes uskadte! Åens vand brunvandet og normalt for årstiden.

Vi slap vist med skrækken!
 


Naturlig gydning i Lindenborg Å - vejen frem!
Våde enge og ophør af grødeskæring - vejen tilbage? 

SSL's åplejeudvalg har benyttet vintermånederne til at besigtige Lindenborg Å's vandsystem, inkl.. Skibsted Å med tilhørende bække, for på den måde at opdage nye lokaliteter, der vil egne sig til udlægning af gydegrus.

SSL har noteret sig, at hvor der i bækkene blot er den mindste mængde grus og strømmende vand med den rette hastighed, så er der også spor efter gydeaktiviteter.
Den seneste anlagte gydegrusbanke i Skibsted Å har vist, at der forsat er et kolossalt behov i de nævnte vandsystemer for, at gydepladser til stadighed bliver ophjulpet eller nyanlagt. Behovet er antagelig stigende med det forventede tillæg af gydefisk som hidtidige gydebanker forventes at afgive.

Uagtet at der i månederne juli, august til medio september har været registeret meget lave iltspændinger i åvandet opstrøms fra Håls Bro og til Nybro, hvilket har standset havørredens fri vandring op i Lindenborg Å , er det SSL's opfattelse, at gydemodne havørreder sidst på året er vandret op gennem denne strækning og har gydet på de tilgængelige gydepladser opstrøms Håls Bro, herunder de fem nyanlagte gydepladser i henholdsvis Skelbæk og Hølbæk. SSL har i vintermånederne holdt øje med gydepladserne i den øvre del af Lindenborg Å's vandsystem, og kan heraf konkludere følgende for nævnte strækninger:

• Den første strækning startende ved landevejen mellem Nysum og Ravnkilde. På denne strækning (station 1, stationerne henviser til seneste udsætningsplan) og ned mod station 2, er der kun ganske få pladser med gydegrus og der er heller ikke konstateret gydning i nævneværdig omfang , men området er et udmærket opvækstområde, dog kunne man godt ønske sig lidt mere skjulepladser, samt lidt mere varieret strømløb evt. med udlagt grus.

• Næste strækning starter på station 2 (opstrøms gården) og strækker sig ca. 500 m nedstrøms og her skifter åen karakter, smalt løb sving på sving og et godt fald og overalt fin bund med grus og sten , der er konstateret gydning på næsten alle egnede pladser.

• Den tredje strækning starter ved landevejen mellem Rold og Haverslev (station 3) og fortsætter ned forbi station 17, Grødebæk, til station 4, Ersted skov.
Denne strækning, ca. 3,5 km, i meget varieret løb ind gennem skoven , overalt er der gode levesteder for laksefisk , strækninger med lavt gruset bund , sving med underskårne brinker , områder med mere dybde og høller. Der kunne konstateres et stort antal gydebanker, der havde været i brug og der blev observeret flere havørreder på turen , også i den lille meget lavvandede Grødebæk var der gydet. Området ved Vælderskoven (mellem station 5 og 6) er også besigtiget. Dette område er også med meget varieret løb og her er ¨åen bredere og mere vandrig, og der kunne konstateres, at der var gydet på næsten alle de store banker , nogle af dem flere m lange og brede.

Fra bække i området af station 19 er der ligeledes gjort positive observationer med gydende havørreder, og i en bæk nedstrøms Håls Bro er der på en ganske kort strækning i bækken set mindst to gydebanker. Her skal der kun ganske lidt til at forbedre havørredens gydemuligheder betydeligt.

SSL's vision er derfor uændret med hensyn til opfølgning af gydegrusprojekter i de kommende år, vi vil som tidligere opsøge lodsejere og vandløbsmyndigheder og i forening med nævnte parter få bragt vore projekter til handling. Målet er at vedligeholde, forbedre og forøge antallet af gydepladser for havørreden. Når de nye havørredgenerationer sikres og åens vandkvalitet i øvrigt lever op til de fastlagte målsætninger for vandkvalitet har vi fiskere også sikret os grundlaget for et varigt fiskeri.

I vinter og forår har der været holdt adskillige møder med lodsejerforeningen (LF), hvor de to foreninger har nedfældet deres fælles holdninger i et arbejdsdokument, som de i fællesskab og hver for sig vil arbejde videre ud fra. Det er LF's og SSL's opfattelse, at den miljørigtige grødeskæring i et område, der er udlagt som lavbundsområde, har affødt en hidtidig uset og utilsigtet uheldig indflydelse på dyrelivet i Lindenborg Å herunder havørredernes vandringer og gydemuligheder.
Såvel Amtets iltmålinger som SSL's iltmålinger peger på, at der tilføres åen hidtidigt uhørte mængder af iltfattigt vand. Tilførsel af iltfattigt overfladevand sker i sommerperioden (juli til august) hvor grødevæksten er størst og oversvømmelserne udbredte og konstante over store dele af ådalen.
LF og SSL ser to hovedkilder til det iltfattige overfladevand: 1) de oversvømmede engarealer og 2) afløbet fra Gravlev sø.
LF og SSL så meget gerne at vandløbsmyndighederne var mere bevidste om de uheldige følger af iltfattigt vand i åen, der hvis tingene får lov at fortsætte, vil omdanne Lindenborg Å til en å nedklassificeret til et karpevand.

Uagtet de uheldige følger af en fortsat lempelig grødeskæring og fortsatte oversvømmelser af engarealerne skiver Amtet for deres natur- og landskabspolitik 2005. ”at genopretning af en fuldstændig naturlig dynamik i ådalene vil betyde, at al kunstig afvanding – dræning og grødeskæring – skal ophøre.” Amtet nævner ganske vist, at ådalene kan have forskellige potentialer og at der derfor kan opsættes forskellige delmål. Det er her meget magtpåliggende for LF og SSL, at påpege og fastholde, at Lindenborg Å skal vedligeholdes på en sådan måde, at åen samlet set i hele året skal være et opvækst og gydeområde for laksefisk, klassificeret som et B1-B2 vandløb.

Sker fastholdelsen af klassificeringen ikke, vil meget af det arbejde LF og SSL tidligere har lagt i at genoprette en naturlig bestand af havørreder gå tabt. Her skal nævnes de mangeårige udsætninger efter de opdaterede udsætningsplaner udarbejdet af FFI. Hertil hører også  Amtets tidligere anlagte gydepladser og de store anlægsarbejder LF og SSL sammen har gennemført ved etablering af gydepladser i Skelbæk, Hølbæk og Skibsted Å (superviseret af FFI's fiskeplejekonsulent og godkendt af henholdsvis Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.)

Med udsigt til klimamæssige ændringer, der senest er udmeldt fra metrologerne via pressen, hvor de danske somre skal blive besøgt af flere og meget heftige regnskyl skal det forventes at oversvømmelser bliver mere almindelige og i visse ådale med en betydelig forøgelse af det oversvømmede areal.

Værst tænkelige tilstande i åen skulle nødigt opstå i fremtiden:

• At tilbagevendende iltsvind år efter år i månederne juli-september vil fortrænge laksefiskene fra de øvre strækninger af Lindenborg Å, en strækning på ca. 15 km.
• At yngel og opvækstfisk bliver fordrevet fra de øvre strækninger af Lindenborg Å og ender som byttefisk for gedder, havørreder og andre rovfisk i den nedre del af åen.
• At de optrækkende gydefisk bremses inden de når gydeområderne på de øvre strækninger af Lindenborg Å.
• At laksefiskenes frie vandring bremses, med ophobning af optrækkende laksefisk til følge på åens nedre løb, med en betydelig stressfaktor til følge for de fastlåste vandrefisk.
• At landbruget afskæres fra at anvende ådalene til naturlig afgræsning for kreaturer og små drøvtyggere, og landbruget går glip af muligheden for ved naturlig afgræsning af engene at leve op til landbrugets forpligtigelse til at vedligeholde engene og sørge for at tilgroning med uønskede plantevækster ikke finder sted.
• At de rekreative værdier for engene udebliver

Per Schaap
27.04.06

 


10. februar 2006

For og imod grønlænderfiskeri

Grøndlændere - foto Anders Toft Jensen
Foto Anders Toft Jensen

Vi er blevet opfordret til at gøre opmærksom på det seneste nyhedsbrev fra Danmarks Fiskeriundersøgelser i serien Fiskepleje, som bl.a. omhandler en ny undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) adfærd. Fiskepleje skriver bl.a. under overskriften "Fiskeri efter grønlændere reducerer størrelsen af den fremtidige gydebestand", at 80 % af grønlænderne er mindre end 40 cm, så lystfiskerne skal statistisk fange 5 grønlændere for hver fisk over målet på 40 cm. Med den forøgede dødelighed, der altid er forbundet med fangst og genudsætning mener Fiskepleje, at fiskeriet efter grønlændere har betydning for størrelsen af den kommende gydebestand af havørreder. I nogle vandløb kan fiskeriet ligefrem medføre, at den kommende gydebestand bliver reduceret i en sådan grad, at vandløbene ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand.

Lindenborg Å har jo traditionelt et stort - og populært - grønlænderfiskeri, så ovennævnte udmelding skal jo nok give anledning til visse overvejelser. Vi kan jo i alt fald konstatere, at åen - trods grønlænderfiskeriet - af samme fiskeribiologer er erklæret selvreproducerende. At en begrænsning af grønlænderfiskeriet måske vil kunne medføre endnu flere gydemodne opgangsfisk, kunne jo selvfølgelig være rart, men det begynder at ligne en prioritering: Vil man "sælge" vinterfiskeriet for (lidt) flere opgangsfisk i juni? Den officielle fredningstid muliggør jo grønlænderfiskeriet, selvom nogle foreninger opererer lokalt med længere fredningstider. Jo der er nok at snakke om!

Uanset hvad den enkelte forening vælger, kan du selv som "grønlænderfisker" bidrage til nedsat dødelighed ved genudsætning. Først og fremmest skal genudsætning ske nænsomt, tag ikke på fisken med tørre hænder, lad være med at kyle den ud i åen, men sæt den nænsomt ud ved bredden, hold om fisken til den er så kvik, at den selv svømmer ud af hænderne og udtræt ikke en fisk unødigt længe.

Undersøgelser har endvidere vist, at dødeligheden hænger nøje sammen med fiskemetoden. Agnet krog bliver ofte slugt og udtagningen kan medføre alvorlige skader på svælg og gæller. Også bekendtskabet med spinnerens eller blinkets trekroge kan give skader. Nummer et bliver fluefiskeriet, når det gælder skånsom "leg" med åens ørreder. Render man ind i rigtig mange grønlændere en dag, er det også oplagt lige at klemme modhagen på fluen ned. Så - pas godt på de små havørreder og gem ormefiskeriet til sommernattens hygge og spænding!

Læs nyhedsbrevet og meld dig evt. til på Fiskeplejen hjemmeside, så du får det pr. mail. 

Peter A. Larsen
webmaster  



 


 

 

 

 

 


 

 

[TIL FORSIDE]